Fokus på terrorsikring
Erhverv | Af Torben Jastram |
Konferencen Byens Gulv i februar handler blandt andet om, hvordan vi sikrer byrummet mod terror.
I takt med at byerne vokser, er terrorsikring af byrummet blevet et af de helt store debatemner. Men hvordan sikrer vi byen uden at gå på kompromis med princippet om, at byen er for alle?
På konferencen Byens Gulv 2018 kan du lade dig inspirere til, hvordan vi skaber et sikkert byrum og samtidig bevarer den arkitektoniske karakter. Konferencen lægger op til at nytænke byens gulv som en vigtig del af den fremtidige by. Her vil blandt andre administrerende direktør og tegnestueejer hos GHB Landskabsarkitekter, Torben Møbjerg, fortælle, hvordan der i terrorsikringen af Christiansborg Slotsplads har været en gennemgående sammenhæng mellem arkitektur og sikkerhed.
Åben for alle
Til konferencen er der er lagt op til spændende debatemner, og du bestemmer selv, hvilke emner du ønsker at blive klogere på. Midt på dagen kan du nemlig vælge, om du vil høre foredrag inden for emnet sikkerhed i byrummet eller byens gulv. Den første og den sidste del af dagen holdes derimod i fælleskab.
Konferencen Byens Gulv holdes i Nyborg den 8. februar 2018, og den er åben for alle interesserede.
Byens Gulv 2018 er arrangeret i samarbejde med Belægningsgruppen i Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Københavns Universitet, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, VEJ-EU, Danske Anlægsgartnere, Danske Landskabsarkitekter og Kommunal Vejteknisk Forening.