Fokus: 240 boliger i Odense
Arkitektur | Af Torben Jastram |
Nyt liv til den gamle Coop-grund.
UGENS PROJEKT - Humlebo Gruppen planlægger opførelse af boliger på den gamle Coop-grund i Odense. Når byggeriet er opført, overgår det til Topdanmark Ejendom A/S.
Projektet omfatter opførelse af 240 lejligheder på byggefelt 1-4 på Coops tidligere område, som kommer til at hedde Østerlunden.
Byggeriet opføres i to-fem etager med boliger i tre forskellige størrelser fra 59 til 108 kvaratmeter. Boliger i stueplan får terrasser, mens alle boliger fra 1. sal og op får egen altan på ca. 6 kvadratmeter.
Totalentreprisen varetages af Dansk Boligbyg i samarbejde med Creo arkitekter og Niras ingeniører. Land + ApS varetager landskabsarkitektydelsen.
Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.
Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.