Mærsk Tårnet vinder endnu en pris.
Arkitektur | Af Emil Filtenborg |
Mærsk Tårnet har vundet endnu en pris. Denne gang er det ikke for deres tag, eller en international pris for uddannelsesbyggeri. Det er derimod for den omdiskuterede bygnings facade.
Efter en uheldig periode med budgetoverskridninger har Mærsk Tårnet ramt en stime af priser. Den seneste er for kobberfacaden, der har sikret C.F. Møller European Copper in Architecture Award 2017.
- Det er et storslået vartegn på den københavnske skyline, som imponerer på mange niveauer. Den konceptuelle udvikling af et kompliceret byggeprogram tilbyder en nyskabende, mere åben interaktion i et forskningsbyggeri. Og dets kvaliteter rækker helt ind i en exceptionel detaljering og en bevægelig kobberfacade, der definerer bygningen, udtaler juryen blandt andet i en pressemeddelelse fra C.F. Møller.
Anden pris på en uge
Tidligere på måneden har Mærsk Tårnet vundet prisen for at være verdens bedste forskningsbyggeri under World Architecture Festival i Berling, hvor tårnet vandt i kategorien Higher Education & Research Building. Nu har tårnet så vundet prisen for brugen af kobber i arkitektur.
De etagehøje skodder bevæger sig efter behov og skærmer mod direkte sollys og overophedning, og på den måde virker de som klimaafskærmning.
Samtidig genbruger tårnet meget af spildenergien, hvilket ifølge C.F. Møller giver Mærsk Tårnet Danmarks mest energieffektive laboratorier.