Arkil mod lysere tider
Erhverv | Af Torben Jastram |
Entreprenøren har opjusteret forventningerne til årsregnskabet.
Arkil Holding A/S har i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af delårsrapporten for 3. kvartal 2017 fundet anledning til at opjustere forventningerne til årsresultatet for 2017 til et resultat i niveauet 120 - 150 millioner kroner før skat mod tidligere forventet i niveauet 90 - 120 millioner kroner før skat.
Opjusteringen sker blandt andet på baggrund af det realiserede resultat for de første 9 måneder af 2017, og at udviklingen hen over efteråret har været mere positiv end tidligere forventet, hedder det i en pressemeddelelse fra Arkil.
Koncernens omsætning forventes som tidligere udmeldt realiseret med 3.100 mio. kr.
Delårsrapporten for 3. kvartal 2017 er under udarbejdelse og offentliggøres onsdag den 29. november 2017.