Dansk model giver succes i UK
Arkitektur | Af Thomas Bech Hansen |
C.F. Møller Architects har succes med sit kontor i London. Det sælger at være dansk tegnestue - både som branding og når bureaukratiske knuder skal løses i et land uden tradition for holistisk byplanlægning.
Rolf Nielsen har lige været oppe at kigge på en treværelses penthouselejlighed med udsigt over Themsen, da han møder Dagens Byggeri i London. Huslejen er cirka 120.000 pund om året, svarende til omkring en million kroner. Fodboldspillere i Premier League og kendte skuespillere har råd. Det har et dansk arkitektfirma i vækst også.
Rolf Nielsen leder sammen med kollegaen Teva Hesse C.F. Møllers kontor i den britiske hovedstad og konstaterer, at det går godt. Faktisk så godt at der ikke er plads til flere medarbejdere i stueetagen i det moderniserede pakhus i bydelen Wapping, hvor C.F. Møller holder til som firmaets eneste bastion udenfor Skandinavien. Derfor kigger Rolf Nielsen på nye lokaler til de 30 ansatte, der snart bliver til endnu flere.
Vi bruger vores danske identitet som en del af vores branding. Og det er vigtigt i London at have et unikt selling point, for konkurrencen er hård med mange dygtige arkitekter.
Arkitekt og partner Rolf Nielsen
C.F. Møller Architects, London
- Brexit er ikke et problem, selvom vi har frygtet det. I hvert fald ikke endnu. For der er godt damp på kedlerne, fortæller Rolf Nielsen, der har været i afdelingen siden 2006. Den nordjyske arkitekt har været i London siden 2003, blev associeret partner i 2016 og er eneste dansker på kontoret. Alligevel er her er ikke tale om en satellit men en integreret del af C.F. Møller som distinkt dansk arkitektfirma.
- Vi bruger vores danske identitet som en del af vores branding. Og det er vigtigt i London at have et unikt selling point, for konkurrencen er hård med mange dygtige arkitekter. Dansk arkitektur har et godt ry, og på den måde ligger der et kvalitetsstempel i vores DNA. Udfordringen har været at vise, at vi kan levere herovre. At vi forstår bygningsreglementer og planlægningslovgivning. At vi kan overføre vores kvalitetsbevidsthed og levere den på et engelsk budget, fortæller Rolf Nielsen.
Ingen proaktiv planlægning
At være et dansk arkitektfirma i London er andet og mere end flotte ord. Nedarvet goodwill fra Utzon og Jacobsen er kun begyndelsen på gode relationer. Derefter kommer leveringen og det ofte lange, seje træk med britiske myndigheder, som har tradition for udbredt bureaukrati.
- Stadsanalysen er en meget dansk ting. Vi tager den for givet derhjemme, men den er ikke særligt udbredt i Storbritannien. Man skal være påpasselig med at oversætte noget direkte fra en kulturel kontekst til en anden. Men det britiske system er ret bureaukratisk og ikke sat op til en proaktiv planlægningsstrategi, som den vi kender fra Danmark. Herovre reagerer myndighederne fra ansøgning til ansøgning. Hver ansøgning bliver behandlet på sine egne, afgrænsede præmisser. Det gør det for eksempel muligt at bygge højhuse på over 50 etager lige ved siden af et område, hvor de højeste bygninger er på 6 etager, forklarer Rolf Nielsen.
Demokratisk underskud
I Storbritannien har bygherrerne oftest mere kontrol over byggeprocessen end myndighederne. Det har ført til det, som briterne kalder for 'democratic deficit', et demokratisk underskud, hvor lokalbefolkningen ofte kun bliver spurgt, fordi det ser godt ud på papiret.
- Sådan har det kørt i årtier, og det gør borgerne mega kyniske. Til høringerne er borgerne derfor ofte meget aggressive, fordi de ved af erfaring, at beslutningerne bliver tvunget ned over hovedet på dem. Det bedste vil være at tage magten fra private penge og give den tilbage til de lokale myndigheder, siger Rolf Nielsen, der hellere ser en reel inddragelse, fordi det i sidste ende gør arbejdet nemmere, giver bedre referencer og mere langtidsholdbart byggeri.
Også her, når bureaukratiske, demokratiske knuder skal løses, kommer C.F. Møllers danske tilgang i spil. Tegnestuen går således aktivt ind for tidlig borgerinddragelse, og Rolf Nielsen turnerer flittigt til informationsmøder, forelæsninger, faglige debatter og møder med lokalpolitikere for at dele synspunktet, som han mener er funderet i en særlig skandinavisk, social værdiopfattelse.
Borgere stod i kø
Godt 50 kilometer øst for London, i grevskabet Essex, ligger byen Basildon. Her har C.F. Møller tegnet en helt ny bydel. Det er en af de større opgaver, hvor C.F. Møller for alvor har fået mulighed for at sætte handling bag ordene og aktivt drive holistisk byudvikling. Bygherren, den almene boligforening Swan Housing Association, har samarbejdet med C.F. Møller på en række projekter og prioriterer netop tidlig beboerinddragelse.
- Her var en bygherre, som rent faktisk ønskede en tidlig og reel inddragelse. Vi ændrede lokalplanen meget og havde store, offentlige høringsrunder. Jeg har aldrig været med til noget lignende, og det var sindssygt hårdt arbejde. Det lokale bibliotek var fyldt til randen med kø ud på fortovet hele vejen rundt om bygningen. Nogle gange kommer der 10 mennesker til sådan et arrangement. Her kom der mere end 1200, fortæller Rolf Nielsen om projektet, som i sidste ende fik bystyrets opbakning efter en anbefaling fra den lokale beboerforening. Om cirka syv år står resultatet, kaldet 'Laindon Centre', klar som et stykke byplanlægning med dansk islæt.