Nyt tiltag mod social dumping
Politik | Af Torben Jastram |
Bygherrer og entreprenører har sammen med Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar et nyt redskab på vej med de spørgsmål, der skal besvares, når man vil sikre sig bedst muligt mod social dumping.
Det er ikke altid til at gennemskue om den leverandør eller underleverandør, man skriver kontrakt med, nu også lever op til reglerne. Men der er indicier, som bør give bygherre eller leverandør anledning til at undersøge sagen nærmere. Og det er netop den tilgang, som et nyt redskab fra Foreningen for Byggeriets Samfundsvar arbejder med for at sikre branchen mod social dumping.
- Vi har lavet et redskab, som gør det nemmere for alle parter at opdage og arbejde proaktiv med social dumping. Mange de initiativer, som fx kontrolbesøg på byggepladserne, sker på bagkant, når først problemerne opstår. Det kan ofte føre til konflikt i stedet for dialog. Vi tror der er en værdi i, at parterne tidligt i processen får sat fokus de relevante steder og er med til løfte i flok. Generelt vil branchen jo gerne arbejde efter reglerne, siger foreningens formand Palle Adamsen, der også er direktør i Lejerbo.
Vi har lavet et redskab, som gør det nemmere for alle parter at opdage og arbejde proaktiv med social dumping.
Formand Palle Adamsen
Foreningen for Byggeriets Samfundsvar
Tre elementer
Redskabet indeholder tre simple elementer. Et risikoskema, der hjælper med, hvilke leverandører, der særligt bør kontrolleres nærmere, et spørgeskema, der viser hvad en eventuel kontrol bør fokusere på samt en tjekliste om hvad du bør gøre i den konkrete kontrol.
Udgangspunktet er således en vurdering af om der er grund til at have mistanke. Eksempelvis hvis leverandøren har afgivet en bemærkelsesværdig lav pris eller tidligere har været involveret i sager om social dumping, så kan det udløse en proces, hvor man går mere i dybden i forhold til sine bydere.
Det nye redskab blev fremlagt til diskussion med foreningens medlemmer i sidste uge. Det indledende arbejde er sket med bidrag fra både entreprenører og bygherre. Således har Skougruppen MT Højgaard og Øens Murerfirma bidraget sammen med Metroselskabet, Københavns og Odense Kommune. Det endelige arbejde lægges ud til hele branchen efter nytår.
Proaktiv tilgang er vigtig
For Skou Gruppen er arbejdet med de nye værktøj relevant fordi bygherren i høj grad efterspørger ordentlige løn og arbejdsvilkår på byggepladserne.
Ifølge direktør i Skou Gruppen, Martin Skou Heidemannm er det ikke tilstrækkeligt med de møder, som 3F og Dansk Byggeri afholder inden for 48 timer, når der opstår uenighed om, hvorvidt der finder social dumping sted på en byggeplads:
- Disse møder er for konfrontatoriske og bagudrettede. De duer ikke, hvis man fx som entreprenørvirksomhed gerne vil vise bygherren, at man gør sig umage med at undgå social dumping - og det kan det nye redskab, siger han.
En af Skougruppens leverandører blev udfaset, efter at Martin Skou Heidemann havde brugt det nye redskabs spørgsmål til at vurdere nogle af virksomhedens leverandører.
- Jeg regner med, at risikoen for at få en dårlig sag på halsen bliver mindre uden den pågældende leverandør. Og det vil samtidig skabe en helt ny bevidsthed blandt mine byggeledere, når vi fremover screener alle vores leverandører på den nye måde, siger Martin Skou Heidemann, der regner med, at det er virksomhedens tilbudsfolk, som skal forestå screeningen af underleverandørerne.
- Jeg er overbevist om, at mange i branchen gerne vil bekæmpe social dumping. Med det nye redskab kan enhver håndværker gå skemaet igennem med sin underentreprenør og tage dialogen om, hvorvidt forholdene er i orden, forklarer Martin Skou Heidemann.
Uenighed om kædeansvaret
Både Skougruppen og de andre entreprenører, der har deltaget i udviklingsarbejdet, håber, at redskabet på længere sigt kan være med til at fjerne kædeansvaret fra arbejdsklausulerne.
Det kan David Salomonsen, CSR-chef i Københavns Kommune, dog ikke love:
- Københavns Kommune har truffet en politisk beslutning om at have en arbejdsklausul med et kædeansvar i alle kommunens kontrakter. Jeg ser imidlertid det nye kontrol- og dokumentationsredskab som et stærkt værktøj til at både bygherrer og entreprenører i alle led af kæden kan arbejde med at identificere og nedbringe risikoen for, at der sker overtrædelser af arbejdsklausulen, forklarer han.
Ifølge David Salomonsen møder kommunen ofte det argument, at kædeansvar er urimeligt, fordi det er umuligt for hovedentreprenøren at kontrollere sine underleverandører.
- Her er det nye redskab meget vigtigt, da det konkretiserer, hvad en kontrol kan indebære, og dermed, hvad der skal til for at nedbringe risikoen for sager. En sådan præventiv adfærd er netop vores formål med at knytte et kædeansvar til kontrakterne, pointerer han.
Et naturligt næste skridt
I Københavns Kommune vil man gerne tilrettelægge arbejdet med at kontrollere arbejdsklausulen ud fra en risikovurdering:
- Vi vil gerne koncentrere vores indsats om de kontrakter, hvor der er den største risiko for, at klausulen overtrædes. Det hjælper værktøjet os også med at identificere, siger David Salomonsen.
CSR-chefen kalder redskabet 'et naturligt og nødvendigt næste skridt, når man bruger arbejdsklausuler i kontrakter'. Han peger på, at i jo højere grad, redskabet bliver en branchestandard, jo færre overtrædelser vil vi se, og jo desto nemmere bliver det for entreprenørerne at arbejde med redskabet.