Partner fundet til outletcenter i Billund
Byggeri | Af Niels Johan Juel Jensen |
Lalandia og Resolution Property vil opføre et 20.000 kvadratmeter stort outletcenter i Billund.
Lalandia Billund kan nu fortælle, at man har fundet en partner til at opføre et stort butikscenter. Det drejer sig om det britisk-baserede Resolution Property, som kommer til at eje 90 procent af outletcentret. De resterende ti procent vil være ejet af Lalandia - som i øvrigt ejes af Parken Sport & Entertainment.
Det skriver Finans og JydskeVestkysten.
Til opførelsen af det 20.000 kvadratmeter store center stifter de to parter i fællesskab selskabet Billund Designer Outlet.
Det nye outletcenter har i øvrigt været på tegnebrættet i årevis, men det er endnu ikke blevet realiseret. Det ser der nu ud til at blive lavet om på.