18 kommuner har skåret i dækningsafgiften
Politik | Af Niels Johan Juel Jensen |
I år har 18 kommuner enten nedsat eller helt fjernet dækningsafgiften, hvilket sparer kommunernes virksomheder for 95 millioner kroner, viser opgørelse fra Dansk Byggeri.
18 kommuner har sikret, at det i år bliver lidt billigere at være erhvervsdrivende. Således er der samlet skåret 95 millioner kroner af dækningsafgiften i forhold til sidste år - og fire kommuner har helt fjernet den. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
- Der er selvfølgelig lang vej endnu, inden vi er afgiften kvit, men det går støt og roligt den rigtige retning. Der er dog stor forskel på, hvor meget eller hvor lidt kommunalpolitikerne skærer af afgiften. Brøndby har for eksempel kun sænket den med 0,1 promille, mens Kalundborg har fjernet de sidste fem promille i et hug, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius, i en pressemeddelelse. Han tilføjer:
- Det ses tydeligt, at kommunerne i hovedstadsområdet lukrerer på deres beliggenhed. De behøver ikke gøre sig umage, fordi virksomhederne kommer af sig selv eller endda på trods af, at skatterne er høje og erhvervsvenligheden halter. Det er en hovskisnovski attitude, som mange kommuner i Jylland ikke kan tillade sig, fordi de skal kæmpe lidt mere for at tiltrække nye virksomheder.
Et fald på én milliard
Dækningsafgiften er en afgift på forretningsejendomme, og det er kommunerne selv, der beslutter, om de ønsker at opkræve afgiften eller ej. I 2011 var der 47 kommuner, der tilsammen opkrævede 3,3 milliarder kroner i dækningsafgift. I dag syv år senere er der 37 kommuner, som tilsammen opkræver 2,3 milliarder kroner i dækningsafgift.
- En afgiftslettelse på en lille milliard kroner til erhvervslivet er meget positivt, og i de kommuner, hvor afgiften helt er bortfaldet, er det noget, som de lokale virksomheder har lagt mærke til og påskønnet. Mange kommuner har indset, at hvis de vil give virksomhederne de bedste betingelser for at skabe arbejdspladser og lokal vækst, så er det ikke vejen frem at sende den en ekstra skatteopkrævning, siger Torben Liborius og uddyber:
- Der er stadig en ekstraregning på 2,3 milliarder kroner, som 37 kommuner alene i år henter i de lokale virksomheders lommer. Penge, som virksomhederne kunne have brugt på at investere i maskiner, medarbejdere eller andre tiltag, som kunne komme lokalområdet til gode. Det håber jeg, at flere af politikerne tager med i deres fremtidige overvejelser om denne beliggenhedsskat.