NRGi køber op med fokus på smart by-udvikling
Erhverv | Af Torben Jastram |
NRGi har pr. 1. januar 2017 overtaget 60 procent af analyse- og rådgivningsvirksomheden Exometric. Opkøbet skal igennem øget fokus på datadrevne analyser øge NRGi's fokus på smart byudvikling.
Energiselskabet NRGi har gennem sin rådgivningsdivision overtaget 60 % af analyse- og rådgivningsvirksomheden Exometric.
Der er tale om et strategisk opkøb, der skal styrke og videreudvikle NRGi's fokus på arbejdet med smarte byer.
Med opkøbet ønsker vi at styrke NRGi's samlede kompetencer inden for udvikling af smarte byer.
Adm. direktør Søren Sørensen
NRGi
Ifølge Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi, vil opkøbet komme NRGi -koncernens mange samarbejdspartnere til gavn - herunder landets kommuner og regioner.
- Med opkøbet ønsker vi at styrke NRGi's samlede kompetencer inden for udvikling af smarte byer. Målet er at stå endnu stærkere, når vi - i samarbejdet med landets kommuner og bygherrer - skal gøre byerne mere attraktive for danskerne at bo i. Vi ser Exometric som en virksomhed, der er på forkant med datadrevne analyser, og som med det afsæt skaber det bedst mulige grundlag for vigtige beslutninger for investeringer i fremtidens byer, siger han.
Anerkendt spiller
Også hos Ulf Christensen, der er direktør i rådgivningsdivisionen, vækker opkøbet glæde.
- Exometric har på kort tid etableret sig som en anerkendt spiller på sit felt med unikke produkter og med en stærk kundeportefølje. Exometric føjer på den baggrund attraktive ydelser og produkter til divisionens eksisterende pallette af rådgivningsydelser, herunder vores bygherrerådgivningsvirksomhed Kuben Management. Med ejerskabet i Exometric står vi nu endnu stærkere som strategiske rådgivere for kommuner, investorer og developere i udvikling af fremtidens byer og byggerier, lyder det fra direktøren.
Frugtbare muligheder
I Exometric anser man den nye ejer-sammensætning som værende særdeles positiv for begge parter.
- Vi ser nogle oplagte synergier i at blive en del af NRGi. Særligt kan vi se nogle meget frugtbare samarbejdsmuligheder med Kuben Management, hvor Exometric skaber et datadrevet analytisk grundlag for økonomiske og strategiske beslutninger om fremtidens byggerier, mens Kuben Management står for udviklingen og rådgivningen af bygherrerne fra idé til færdiggørelse af byggeriet, siger administrerende direktør i Exometric, Henrik Sørensen,