Projektmangler er bygherrernes største hovedpine
Erhverv | Af Kristian Troelsen |
Da Bygherreforeningen spurgte sine medlemmer, hvor de oplevede de største problemer på byggerier, toppede projektmangler listen.
Byggeriets aftalevilkår, også kaldet AB-systemet, skal revideres frem mod 2018, og da Bygherreforeningen i den forbindelse spurgte sine medlemmer om, hvad de oplevede som de største problemer, toppede projektmangler, hvor rådgiverne havde glemt at projektere en del af et byggeprojekt, listen.
- Vi lavede en liste med fem punkter, og projektmangler lå i top. Det er noget, der i den grad udfordrer budgetterne, så det er helt klart noget, der ligger de professionelle bygherrer på sinde at få gjort noget ved, siger direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.
Mere komplekst
Han fortæller, at projektmangler er et voksende problem, der er fulgt i kølvandet på en udvikling, hvor rådgivernes indsigt i, hvordan tingene foregår i selve udførelsen, er hastigt vigende.
- Tidligere blev man oftere arkitekt eller ingeniør efter også at have lært et håndværk. Samtidig er teknologien i moderne byggerier blevet meget mere kompleks. I dag er der ingen, der ved lige som meget om en elevator som fabrikanten, og det kan godt være en udfordring, at det er der, den største ekspertise ligger. Og de to udviklingstendenser bidrager til, at problemet med projektmangler hele tiden vokser, siger Henrik L. Bang.
Han medgiver samtidig, at udviklingen også har betydet, at det er blevet stadigt sværere at udfylde rollen som rådgiver, fordi det er blevet sværere for rådgiverne at koordinere de mange input, i takt med at alt bliver mere teknisk kompliceret. Og han tror ikke, at det er noget, der bare lige kan rettes op på.
- Vi tror ikke på, at man kan vende udviklingen, så flere får en håndværksmæssig baggrund. Det, vi satser på, er, at man som rådgiver får et klarere ansvar for det, man laver. Hvis man som rådgiver har glemt at lave noget i sit design eller ikke har evnet at koordinere det med de input, man får fra andre, så skal rådgiveren også kunne mærke det på sit honorar. I dag er det en gratis omgang at fejle ? som ender med at koste bygherren dyrt, siger Henrik L. Bang.
Vidende entreprenører
Han anfører også, at entreprenørernes kompetencer i stigende grad skal bringes i spil, fordi de har stor indsigt i, hvordan tingene skal designes for at virke.
- Men det kræver, at entreprenøren bruger flere kræfter på at gennemgå projektmaterialet, som rådgiveren har leveret, og det ser vi gerne fastere rammer omkring. Så forpligter entreprenøren sig mere på et tidligt tidspunkt. Det handler om at få skabt plads i processen til, at man kan mødes - og med stærke incitamenter til at gøre sig umage. Vi kan nemlig konstatere, at det sker ikke af sig selv. Det kan måske skyldes, at rådgiverne er lidt ømskindede over det, de har lavet, og at entreprenørerne kommer for sent i gang. Der er noget kultur, der skal ændres, og det kræver nye incitamenter, siger Henrik L. Bang.
Bygherren betaler
Han kan godt nikke genkendende til den problematik, at en bygherre kigger på rådgiveren og spørger, om det virkelig kan være rigtigt, at eksempelvis et bærende element er blevet overset i projekteringen.
- Lige nu betaler bygherren for alt det, der går galt, hvor det ville være bedre og billigere at løse problemerne, når man sad med projektmaterialet, frem for når man står på byggepladsen. Mange gange ender man nemlig med nødløsninger frem for gennemtænkte løsninger. Og så kan man jo også spare de advokatregninger, der nogle gange følger, når byggesagerne er afsluttet. Bygherrerne vil egentlig gerne betale, hvad tingene koster, men de har brug for budgetsikkerhed. Det handler i bund og grund ikke om, at rådgiverne skal arbejde gratis, men at få problemerne på bordet i tide, siger Henrik L. Bang.
Fælles opgave
Han erkender, at der er en grænse for, hvor præcist et projekt kan beskrives, inden byggeriet går i gang, men at det set fra bygherrernes side er meget vigtigt at få en afklaring af, hvor man står, og hvem der har ansvaret for hvad. Og den opgave skal alle byggeriets parter være med til at løfte.
- Der ligger en fælles opgave i at få fulgt mere struktureret op på de aftaler, man laver. Det er vigtigt, at alle er enige om, hvor opgaven bevæger sig hen, og hvordan samarbejdet skal fungere. Jeg tror, at vi som branche har et stort behov for at blive bedre til at evaluere på samarbejder og fange uenigheder undervejs i et projekt. Skræmmebilledet er, at alle går og putter med småfrustrationer, der lige pludselig koger over, så man begynder at bombardere hinanden med juridiske skrivelser. Det er blandt andet derfor, vi i Bygherreforeningen foreslår en konfliktløsningstrappe med spilleregler for, hvordan man håndterer uenigheder up front. Der er en lidt uheldig udvikling i gang, hvor man skriver masser af krav til hinanden, og at det accelererer frem mod slutningen af byggeprocessen. Det er ikke værdiskabende og gør kun advokaterne rige, siger Henrik L. Bang.
En claims-kultur
Claims-kulturen, som Henrik L. Bang kalder advokat-tilgangen, er en fremgangsmåde, nogle af hans medlemmer særligt oplever hos entreprenørerne, hvorfor de selv føler det nødvendigt at sende modkrav den anden vej.
- Det er ærgerligt, at utilfredsheden med projektmangler og claims er stigende blandt bygherrer. En af de mulige konsekvenser af projektmangler er, at vi kommer til at se flere projekter bygget i totalentreprise. Der har man dog også mindre indflydelse på designet, så man må gøre op med sig selv, om det er godt nok, og det er absolut ikke en garanti mod claims, siger Henrik L. Bang, der også er åben over for nye udbuds- og samarbejdsformer.
Hvor totalentrepriser er mere udbredt i Norge og Sverige end i Danmark, så opererer man i Tyskland en del med en hybridløsning, hvor arkitekterne spiller en stor rolle, men ingeniørrådgivningen indgår ofte som en del af entreprenørens opgave.
- Jeg kender ikke det tyske setup, men vi er åbne over for alle muligheder, der kan bidrage til bedre løsninger for branchen, siger Henrik L. Bang.