Den almene bolig indstillet til Danmarkskanonen
Erhverv | Af Mads Blenker |
Den almene bolig er en grundsten i den danske velfærdsstat, og Arkitektforeningen har nu indstillet den almene bolig til at blive optaget i Kulturministeriets Danmarkskanon.
Kulturministeriet med Bertel Haarder i spidsen er i gang med at udarbejde en såkaldt Danmarkskanon, der skal indeholde ting og værdier, der er særligt danske. Nu har Arkitektforeningen så indstillet den almene bolig til optagelse i Danmarkskanonen.
Med 500.000 boliger og 1 million danskere, der bor i alment boligbyggeri spiller den den almene bolig en afgørende rolle for, at det danske samfund har kunnet sikre boliger af høj kvalitet og skabe blandede byer i hele landet. Den almene boligsektor har samtidig i meget høj grad bidraget til udviklingen af dansk arkitektur og byplanlægning, lyder det fra Arkitektforeningen.
Fonem dansk tradition
For den danske arkitektstand har de almene boliger været et helt centralt arbejdsområde.
Dansk arkitektur har en lang og fornem tradition inden for de almene boliger, hvor landets ypperste planlæggere, arkitekter og landskabsarkitekter har arbejdet tæt sammen, når de almene boliger har skulle udvikles. Man kan følge de tidstypiske arkitektoniske trends og den samfundsmæssige udvikling i vores almene boliger. Det gør også de almene boliger til mere end blot et sted at bo. Det gør dem til et billede på Danmark og den store udvikling vores land har været igennem de sidste 100 år. Der er i dag 500.000 almene boliger på landsplan, og cirka hver femte dansker bor alment.
Fem eksempler
De almene boligers præg på samtidens arkitektur kan illustreres gennem fem almene byggerier, der alle blev tegnet af samtidens ypperste arkitekter.
Fra Bakkehusene, de lave rækkehuse ved Bellahøj opført i 20'erne, der med inspiration fra Bindesbølls lægeforeningshuse på Østerbro, igen gjorde lave huse med luft og have populært, går vi videre til funktionalismens indtog i 30'erne og de stokbebyggelser ved f.eks. Lundevænget ved Ryparken, som blev set som et opgør med de lukkede mørke karréer, der prægede byerne. Efter en stille periode i 40'erne bliver de almene boliger i 50'erne igen prestigebyggeri. Højhusene ved Bellahøj bliver landets første og var med til at udvikle en ny byggeteknisk viden der skabte vækst og innovation i hele bygge-branchen. Boligmanglen var stor i 60'erne og 70'erne som resultat af den stigende industrialisering og dertilhørende urbanisering. Dette blev blandt andet løst gennem udviklingen af montagebyggeriet, som var skelsættende for byggebranchen og tidens arkitektur. To af datidens prestigebyggerier var de lave boligforeninger Farum Midtby og Galgebakken, hvor arkitekterne gjorde et opgør med forestillingen om, at man kun kunne bygge højt, hvis der også skulle bygges billigt. Blandt det mere moderne almene byggeri ser vi blandt andet Lærkehaven i Lystrup nær Århus opført i 2008. Med bæredygtige passivhuse, der bruger meget lidt energi, er man gået forrest i transformeringen af vores bygningsmasse fra at være nettoydere til nettobidrager af energi.