Aarhus Hovedbanegård skal bygges om
Byggeri | Af Kristian Troelsen |
Banedanmark er i gang med at undersøge, hvordan Aarhus Hovedbanegaard kan blive klar til fremtidens længere og eldrevne tog.
I øjeblikket undersøges det, hvordan hele banen mellem Fredericia og Aalborg kan opgraderes. Banen skal elektrificeres, så det bliver muligt at køre med eldrevne tog fremover, og det skal undersøges, om kurver skal rettes ud, så man kan køre med højere hastigheder end i dag. I den forbindelse undersøger Banedanmark også, hvad der skal til for at sikre, at der i fremtiden bliver kørt både flere og længere eldrevne tog til stationen.
I Aarhus er både Bruuns Bro og Vandrehallen på byens hovedbanegaard for lave til, at der er plads til både køreledninger og tog under dem. Derfor har Banedanmark undersøgt to muligheder for at skaffe mere plads mellem skinner og undersiden af henholdsvis broen og vandrehallen.
Når vi er færdige med undersøgelserne, vil de forskellige løsninger blive præsenteret for politikerne.
Betina S. Lose
Sektionschef, Banedanmark
Én mulighed er, at Vandrehallen og Bruuns Bro rives ned, og der i stedet opføres en ny vandrehal og en ny Bruuns Bro med større afstand over sporene, som så giver plads til kørestrømsanlægget. En anden mulighed er, at der afgraves jord hele vejen fra før Bruuns Bro og ind under vandrehallen. Det medfører, at man kan lægge sporene lavere end i dag og dermed opnå større frihøjde. Samtidig sænkes perronerne, så deres højde passer til sporenes.
Offentlig proces
- Det er Banedanmarks opgave at undersøge de forskellige mulige løsninger. Når vi er færdige med undersøgelserne, vil de forskellige løsninger blive præsenteret for politikerne, som så vil afgøre hvilken løsning, der skal bygges ved Aarhus H, siger sektionschef i Banedanmarks afdeling for anlægsudvikling, Betina S. Lose.
Banedanmark tager nu hul på den del af processen, hvor alle interesserede kan komme med kommentarer til projektet. Banedanmark modtager således høringssvar frem til 27. november.
- Vi starter nu en offentlig høring, så vi kan få input fra borgere, kommuner og erhvervsdrivende, inden vi præsenterer de mulige løsninger til politikerne. På borgermøderne plejer vi at få en masse gode spørgsmål og mulighed for at forklare projektets påvirkninger, siger Betina S. Lose.