JFA får fem associerede partnere
Arkitektur | Af Torben Jastram |
Arkitektfirmaet styrker det faglige fundament med særlig fokus på innovation.
Arkitektvirksomheden Juul Frost Arkitekter har valgt at udnævne fem associerede partnere, som sammen med de tre oprindelige partnere skal tegne virksomhedens profil.
De fem er:
Hanna Svensson arbejder med by-, og campusudvikling med markant erfaring indenfor byrumsscenarier og -analyser.
Line Stybe Vestergaard arbejder i krydsfeltet mellem by og landskab med ansvar for JFAs bæredygtighedsprofil i forhold til byers klimatilgang.
Søren Askehave har solid baggrund inden for erhverv og bolig med unik evne til at skabe værdi i proces og byggeri.
Philip Krogh har med en international baggrund spillet en afgørende rolle i JFAs stærke position i Sverige.
Morten Bilde står som BIM (Building Information Modelling) specialist bag JFA som pionerer i skandinavisk sammenhæng på både skitserings-, projekterings-, by, bygnings- og landskabsniveau.
"JFA vil styrke det faglige ståsted med udnævnelsen af fem associerede faglige partnere, der skal være med til at innovere på metoder, det interne samarbejde, videndeling og udviklingspotentiale. JFA markerer dermed en stærk ambition om fortsat at styrke spændvidden i vores profil. De fem associerede partnere repræsenterer hver deres tyngde," hedder det i en pressemeddelelse.