Oversvømmelser skal bekæmpes med samarbejde
Erhverv | Af Torben Jastram |
Hos Wavin ønsker man endnu bedre dialog med myndighederne om fælles løsninger for at minimere skader efter skybrud.
Igen i denne sommer har vi i Europa oplevet skybrud og oversvømmelser i voldsom grad - især Østrig, Tyskland og Frankrig har været hårdt ramt. Vi må spørge sig selv, hvordan man i fremtiden kan undgå de massive ødelæggelser og menneskelige omkostninger, der oftere end før følger i kølvandet af de mange skybrud.
Bekymringen er ikke nyligt opstået på baggrund af de seneste års udvikling. Gennem en lang årrække har plastrørsindustrien arbejdet intenst på at udvikle regnvandssystemer, der kan aflaste de eksisterende rørsystemer og afhjælpe de oversvømmelser, der er følger af de voldsomme skybrud.
At oversvømmelser er et alvorligt fælles problem er ganske tydeligt, når man følger forsommerens mediedækninger fra hele Europa.
Adm. direktør Per Dollerup Mikkelsen
Wavin
Løsningerne findes allerede
Wavin har i mange år arbejdet sammen med både politikere og rådgivere på lokale plan om at skabe byplanlægning, der i renoverings- og nybyggeriprojekter inkluderer en aflastning af det eksisterende rørsystem. Herunder også udvikling af nye løsninger, der leder vandmasserne ud i undergrunden frem for i kloakken.
Wavin var først på verdensmarkedet med et fleksibelt infiltrationssystem og bliver derfor i dag - allerede i projekteringsfasen - brugt som samarbejdspartner med erfaring og ekspertise inden for forsinkelse og nedsivning af regnvand.
- At oversvømmelser er et alvorligt fælles problem er ganske tydeligt, når man følger forsommerens mediedækninger fra hele Europa. Wavin kan ikke stoppe regnen, men vi kan tilbyde løsninger, der lokalt kan forebygge og afhjælpe de store vandmassers ophobning. Wavin's infiltrationsanlæg er bygget til at håndtere de pludselige mængder nedbør og kontrollere en langsom udledning og fordeling til den omkringliggende undergrund, siger administrerende direktør Per Dollerup Mikkelsen fra Wavin.
Det kræver samarbejde
Wavin's direktør understreger vigtigheden i, at det er et fælles ansvar og en fælles opgave for både myndigheder og branchen at udtænke modeller og udvikle produkter, der er gode nok til at modstå nutidens og fremtidens vandcirkulationer.
- Vi kan som producent langt hen ad vejen udtænke solide og fremtidssikrede løsninger, men det må og skal altid være i dialog med myndighederne, der jo sidder med den store viden om de infrastrukturelle forhold. Med en konstruktiv dialog om de bedst mulige løsninger kan vi udnytte den viden og de kompetencer, vi hver især besidder. Det er vigtigt, at vi holder fast i at bruge hinanden, hvis vi skal frem til holdbare løsninger, siger Per Dollerup Mikkelsen, der ikke underkender de kæmpestore udfordringer, der ligger forude.