Enhedslisten: Virksomheder skal presses til flere praktiskpladser
Politik | Af Dan Bjerring |
Antallet af praktikaftaler er det laveste i seks år, og der er nu næsten 13.000 unge, der mangler en praktikplads.
Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj vil lægge større pres på virksomhederne for at tage flere lærlinge.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af praktikaftaler er det laveste i seks år, og der er nu næsten 13.000 unge, som mangler en praktikplads. Derfor mener Jakob Sølvhøj, at det skal være dyrt, hvis virksomhederne ikke løfter deres uddannelsesansvar:
Det er en katastrofe for erhvervsuddannelserne, at 13.000 unge står uden en praktikplads.
Jakob Sølvhøj
MF, Enhedslisten
- Det er en katastrofe for erhvervsuddannelserne, at 13.000 unge står uden en praktikplads. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og det bidrager i den grad til at gøre erhvervsuddannelserne mindre attraktive i en situation, hvor søgningen til uddannelserne i forvejen er rekordlav, siger Jakob Sølvhøj.
Skal være dyrere
Han vil blandt andet ændre på praktikpladsfinansieringen, så det bliver langt dyrere for virksomheder, der ikke løfter deres ansvar for at oprette praktikpladser:
- Virksomheder der kun ansætter få eller slet ingen lærlinge, skal betale langt mere til den fælles finansiering gennem en forhøjelse af AUB bidraget, mens virksomheder, der løfter deres ansvar, tilsvarende skal have større tilskud. Samtidig må der overalt i det offentlige indføres uddannelsesklausuler, så alle virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, er forpligtet til at ansætte elever. Arbejdsgiverne har et fælles ansvar under ét for at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Hovedparten af de unge vil helst i praktik på en rigtig virksomhed. Det er ingen kritik af skolepraktikken, der kan fungere udmærket, siger Jakob Sølvhøj til Dagens Byggeri.
Et eller andet galt
Han noterer, at når halvdelen af de største virksomheder i Danmark har under 20 lærlinge, så er der et eller andet helt galt:
- Vi skal sætte den generelle betaling til Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag op, og så skal de virksomheder, der tager elever, belønnes bedre. Det vil øve et tryk på de arbejdsgivere, som ikke er indstillet på at have elever. Det skal være lige så dyrt ikke at have elever i praktik, som at have elever i praktik. Klemmer vi virksomhederne økonomisk, så det ikke er økonomisk fordelagtigt at undlade at oprette praktikpladser, kan vi komme et langt stykke ad vejen med at løse problemet, siger han videre.
Skjult dagsorden
Han vil heller ikke udelukke, at et af problemerne også kan være, at der er så mange udenlandske byggearbejdere på byggepladserne, at de ikke kan kommunikere med lærlinge, og at virksomhederne derfor ikke påtager sig uddannelsesforpligtelsen:
- Det kan også være, at nogle virksomheder mener, at de ikke behøver at påtage sig uddannelsesansvar, fordi de, hvis der ikke uddannes nok unge i Danmark, kan hente arbejdskraft fra andre europæiske lande. Det er skruen uden ende og kan føre til, at vi står med et afmonteret erhvervsuddannelsessystem. Det ligger i hele vort vekseluddannelsessystem, at de unge ved at være i praktik ikke bare får en teoretisk viden, men også lærer både den praktiske udførelse af opgaven og om hverdagen på en arbejdsplads, slutter Jakob Sølvhøj.
Skal ske noget drastisk
Formanden for Dansk Håndværk og Håndværksrådet, Niels Techen, er ikke utilbøjelig til at give Enhedslisten ret i, at der skal ske noget drastisk, hvis flere skal i praktik i virksomhederne:
- Der er firmaer, der opfylder deres uddannelsesansvar ved at tage mange lærlinge, mens andre slet ikke tager nogle. Forslagene om en omfordeling af AUB, så man belønner de virksomheder, der tager lærlinge med højere tilskud, er en udmærket idé. Men man kan ikke tvinge virksomhederne til at tage lærlinge. Der er jo i forvejen firmaer, der opfylder deres forpligtelser. Det kunne eksempelvis gøres sådan, at virksomhederne modtager større tilskud, mens lærlingen er på skoleophold. Der mangler virksomhederne jo arbejdskraften, og lærlingen er derfor en ren udgift, siger formanden for Dansk Håndværk videre.
'Forkerte' udbud
Han mener, at der er noget fundamentalt galt med hele systemet:
- Det er især de mindre virksomheder, der tager lærlinge, men eksempelvis udbyder Københavns Kommune opgaverne i store puljer, hvor kun få aktører kan være med. Det er som regel ikke de aktører, der tager lærlingene. På den måde løses praktikpladsproblemet ikke, siger Niels Techen til Dagens Byggeri.