Sønderborg scorer på energiområdet
Energi | Af Katja Ottosson, Energiforum Danmark |
I Sønderborg-området er de fremme i skoene, når det handler om at reducere CO2-udledningen. Forbruget er reduceret med 35 procent på mindre end 10 år.
35 procent har Sønderborg formået at reducere sin CO2-udledning i forhold til 2007, viser årsopgørelsen for 2015. Det svarer til en mindsket udledning på omkring 242.600 tons.
Det er især det samlede energiforbrug, der er mindsket med 15 procent siden 2007, som er en af forklaringerne på fremgangen. Her er elproduktionen fra solceller alene steget med 16 procent.
Grøn fjernvarme
En af forklaringerne på Sønderborgs fremgang er også, at flere af byens borgere er skiftet til fjernvarme, at grøn fjernvarme vinder frem og at naturgasforbruget i området er faldet med 11 procent.
Borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen er glad for byens flotte resultater, men advarer om, at udviklingen kun kan fortsætte, hvis alle bidrager.
- Roses skal alle, som er sig bevidste om at spare på energien og bakke op om den grønne energi. Advares skal samtidig de som måtte tro, at hele området kan blive CO2-neutralt i 2029, ved at andre gør noget, siger han.