C.F. Møller og Symetri indgår BIM-samarbejdsaftale
Arkitektur | Af Kristian Troelsen |
C.F. Møller og Symetri har indgået en samarbejdsaftale, der betyder, C.F. Møller vil linke sine Revit-projekter til den cloudbaserede database BIMeye.
Med henblik på at løse et behov for effektiv datahåndtering i sine byggeprojekter har C.F. Møller underskrevet en samarbejdsaftale med Symetri vedrørende cloud servicen BIMeye. BIMeye giver alle parter i byggeprocessen adgang til at håndtere data og information - også selvom man ikke har adgang til BIM- eller CAD-software. Aftalen omfatter alle BIMeye-apps, dog med et aktuelt fokus på Door Manager, Room Manager og Requirement Manager. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Aftalen er i første omgang gældende for et år, hvorefter ambitionen for begge parter er at stile efter et bredt strategisk BIM-samarbejde. Ifølge BIM-ansvarlig hos C.F. Møller, Jan Bundgaard, har appsene allerede bevist deres værdi i de aktuelle projekter Biomedicum samt Universitetssygehuset i Køge for Region Sjælland og i det svenske skoleprojekt Tiunda.
Det er nemt at arbejde med, og vi kan håndtere mange processer på nye måder. BIMeye supporterer vores processer, som det skal, og højner graden af kvalitetssikring.
Jan Bundgaard
BIM-ansvarlig, C.F. Møller
- For øjeblikket implementerer vi de to BIMeye-apps; Door Manager og Room Manager. Vi ser allerede nu, at vi dermed får en væsentlig højere effektivitet i vores arbejdsprocesser. Brugerne har udtrykt stor tilfredshed med dem, og rygtet spreder sig, så vi forventer at få behov for at få flere brugere i gang allerede i nær fremtid, siger Jan Bundgaard og fortsætter:
Ny struktur
- Indtil nu har Revit-modellen været den centrale del mellem de forskellige databaser, men vi arbejder på at introducere en ny informationsstruktur, hvor vi også får mulighed for at dele al information i et fælles netværk. Det er i dette 'big picture' at vi ser BIMeye som en passende løsning for os - det er nemt at arbejde med, og vi kan håndtere mange processer på nye måder. BIMeye supporterer vores processer, som det skal, og højner graden af kvalitetssikring.
C.F. Møller har været med til at definere, hvordan branchen bruger BIM som værktøj og benyttede løsningen allerede i 2004.
- Tilbage i 2004 brugte vi allerede BIM i opførelsen af det ny Akershus Universitetshospital i Oslo. Vi har også været aktive i udviklingen af Det Digitale Byggeri i Danmark. I dag er alle vore projekter BIM-baserede og vores BIM-designs definerer vi med koden BIM7AA, som er udviklet i tæt samarbejde mellem flere arkitekter og aktører i branchen. Dette gør os i stand til at strukturere vores projekter, så vi kan linke mellem mange forskellige databaser. Dermed får vi en hidtil uset mulighed for at bearbejde og sammenligne data mellem de forskellige typer af software, siger Jan Bundgaard.
Enorm respons
Symetri, der står bag BIMeye-konceptet, anfører at løsningen lever op til den stigende efterspørgsel i branchen, og ifølge Mats Persson, Business Unit Manager hos Symetri, er løsningen til dato en success:
- Med BIMeye sigter vi mod en åben tilgang til de forskellige BIM-standarder og værktøjer i byggeindustrien. Det seneste år har vist os, at vores strategi giver god mening, da vi har fået en enorm respons fra markedet med stigende krav til support af forskellige BIM-processer. At CF Møller med sin internationale ekspertise og erfaring samt veldefinerede BIM-strategier vælger at arbejde med BIMeye som støtte for deres BIM-projekter giver os et meget stærkt signal om, at det, vi har udviklet i BIMeye, går en lys fremtid i møde, sig Mats Persson.