Fokus: Boliger ved Strandlodsvej
Arkitektur | Af Torben Jastram |
UGENS PROJEKT - Fastighets AB Balder bygger boliger på Amager - på et areal ved Strandlodsvej mellem Lergravsvej og Øresundsvej. Samlet bygges 430 boliger fordelt på fem blokke. I første etape, der omfatter den første blok, bygges 91 boliger.
Etapen omfatter opførelse af 8.700 kvadratmeter boliger og 1.800 kvadratmeter kælder med parkering. Der bliver tre slags boliger: Rækkehuse i stue/1.sal med egen have; lejligheder i 3.-5. sal og penhouseboliger. Lejlighederne får altaner mens der etableres terrasser til penhouseboligerne. Mellem blokkene etableres grønne arealer samt parkering i terræn.
Projektet er udviklet af Skanska Øresund, der ligeledes varetager byggearbejdet som totalentreprenør. Rådgivningen varetages af Henning Larsen Architects og landskabsarkitekterne Tredje Natur samt Grontmij.
Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.