Vinduesafskærmning kan halvere energiforbrug
Energi | Af Frederik Møller, Energiforum Danmark |
Kravene til energiforbrug i bygninger skærpes løbende i bygningsreglementerne. Energy Frames øger bygningers energieffektivitet, så denne kan følge med energikravene og forbedrer samtidigt indeklimaet.
Når solens stråler om dagen afskærmes fra bygningers vinduespartier og disse om natten isoleres, opnår man en besparelse i energiforbruget til opvarmning, mekanisk ventilation, køling samt belysning på 50 procent. Det skriver ELFORSK om projektet Dynamisk Facadesystem - Energy Frames.
Projektet påbegyndtes i 2009 af Art Andersen ApS og modtog i 2011 støtte fra ELFORSK. I 2014 lancerede man de første Energy Frames, som Rigshospitalets nye pavillonbygning og Green Tech Center i Vejle er udstyret med.
Den unikke evne til at forbedre bygningers bæredygtighed og skabe nye energieffektive arkitektoniske muligheder indbragte i 2014 Energy Frames Ingeniørens Bæredygtighedspris.
ELFORSK
Af ELFORSK påpeges det, at systemet med overflader i flere variationer kan give forskellige arkitektoniske udtryk. Det gør sig for alle overflader gældende, at indeklimaet gennem dagslyskontrol, solafskærmning, natisolering, ventilation og støjdæmpning optimeres.
Anerkendt bæredygtighed
- Den unikke evne til at forbedre bygningers bæredygtighed og skabe nye energieffektive arkitektoniske muligheder indbragte i 2014 Energy Frames Ingeniørens Bæredygtighedspris, fremhæves det af ELFORSK om projektet.
Systemet er beregnet både til nybygget og eksisterende kontor- og erhvervsbyggeri, men også boliger kan drage fordel af facadesystemet. Det vurderes af ELFORSK, at 20-30 procent af boligerne fra 1960?erne og 1980?erne kan drage fordel af systemet.
I praksis
ELFORSK påpeger, at moderne byggerier ofte har store glaspartier og derfor kan opnå besparelser med Energy Frames - i særdeleshed facader med stor solindstråling. Alt i alt søger projektet at forbedre energieffektiviteten samtidig med, at burgerkomforten øges.
Foruden Art Andersen ApS er PRO TEC Vinduer, Inwido Denmark, Statens Byggeforskningsinstitut, Juularchitects.com og Elcanic samarbejdspartnere.