FOKUS:Administration ved Nexus Cph.
Arkitektur | Af Dagens Byggeri |
UGENS PROJEKT - Bygningsstyrelsen planlægger en større samling af statslig administration på et areal mellem Kalvebod Brygge og Carsten Niebuhrs Gade under projektnavnet Nexus Cph.
Bygningerne opføres af Nordea Ejendomme A/S og A. Enggaard A/S som OPP-projekt. Projektet omfatter opførelse af 41.000 kvadratmeter administrationsbygninger til Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen.
Bygningen indrettes med kontorarbejdspladser, mødefaciliteter, kantinekøkken, offentlig café og motionscenter. Desuden værksteder, serverrum og nødstrøm placeres i kælder
I nærhed til motionscenteret indrettes omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 100 medarbejdere samt yderligere omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter for 150 medarbejdere i Banedanmark.
Der etableres endvidere parkeringskælder i to kælderniveauer under bygningen. Bygningen skal være energieffektiv (BK2020) og der etableres LAR, blandt andet med grønne tage, solceller og anvendelse regnvand.
Der anlægges udearealer, som skal indgå i en grøn kile gennem området.
CRM-Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra CRM-Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.