CNN besøgte Carlsberg Byen
Erhverv | Af Torben Jastram |
Tirsdag var byudviklingsprojektet Carlsberg Byen en del af CNN Internationals tv-udsendelse "Connect the World".
Tirsdag kunne CNNs tv-seere over hele verden se et portræt af Carlsberg Byen, "Carlsberg builds on beer history".
I Påsken havde Carlsberg Byen besøg af CNN International, som blev vist rundt i bydelen for at filme, researche og interviewe til programmet "One Square Meter", som er en del af udsendelsen "Connect the World". Fokus var både på den historiske bryggerigrund, midlertidige bylivsaktiviteter og den fremtidige levende bydel, der er færdig om cirka 10 år.
Carlsberg Byens administrerende direktør, Jens Nyhus, blev blandt andet interviewet omkring bydelens første boliger i Bohrs Tårn og Humlehuset, som blev sat til salg i marts måned i år, samt vigtigheden af midlertidige lejere og bylivsaktiviteter, som har været med til at skabe den levende bydel siden 2009.