FOKUS: Ørestad Skøjtehal
Arkitektur | Af Dagens Byggeri |
UGENS PROJEKT - Projektet omfatter opførelse af skøjtehal i Ørestad Syd, Arenakvarteret, på ca. 5.500 kvm. i to etager uden kælder.
Skøjtehallen skal indeholde en ishockeybane, tumlebane, tilskuerpladser til ca. 750 tilskuere samt tilhørende klub- og omklædningsfaciliteter. Der skal være styrketræningsrum samt depotrum, teknikrum og diverse birum. Tilskuerfaciliteter kan på sigt udvides til at rumme godt 1900 tilskuere.
Placeringen i Arenakvarteret stiller høje krav til skøjtehallens arkitektur. Der vil derfor være særligt fokus på kvaliteten i byggeriets detaljer, særligt i facaden. Skøjtehallens råhus udføres i tunge sandwich betonelementer, klub og støttefunktioner udføres i trækassetter. Dæk udføres som huldæk. Tagkonstruktion af opsvejste gitterspær med spænd på ca. 45 m. Tag af trapezplader og huldæk med sedumtag og solceller. Facade af u-profilglas, træ og trævinduer.
CRM-Byggefakta A/S leverer hver uge "Ugens Projekt" til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra CRM-Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.
Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.
Se mere om CRM-Byggefakta.