Niagara har sænket tagterrasserne
Arkitektur | Af Kristian Troelsen |
Niagara i Malmø består af tre bygningskroppe, og tagterrasserne er trukket ned mellem kroppene for at skabe læområder.
Efter at have været undervejs i mere end fem år står forsknings- og universitetsbygningen Niagara nu færdigbygget i Malmø. Her vil den til sommer byde det første kuld studerende på Malmö Högskola velkommen til et byggeri på 25.000 kvadratmeter og med plads til 500 ansatte og 6.500 studerende.
Huset er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter og består af tre bygningskroppe på henholdsvis 7, 9 og 13 etager, som er forbundet i stueplanet i et stort, åbent atrium. Her bliver der blandt andet restaurant og café.
Ofte er det bedre at bygge tagterrasser nede end oppe, og i dette tilfælde har det været bedst at bygge nede.
Robert Janson
Arkitekt, Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Terrasser imellem bygningerne
Øverst i byggeriet har arkitekterne frasagt sig muligheden for at etablere en tagterrasse på den øverste bygningskrop.
- Normalt laver man en tagterrasse øverst oppe, fordi man jo skal ud og se på udsigten. Men man har også en fantastisk udsigt fra syvende etage, og vi synes, det er vigtigt, at der er et sted, hvor man kan finde både læ og sol, og når man lægger tagterrrassen mellem de tre bygningskroppe, findes der masser af vinkler, hvor man kan sætte sig og være lidt beskyttet, hvilket er lidt mere indbydende end at ligge på et vindblæst tag. Ofte er det bedre at bygge nede end oppe, og i dette tilfælde har det været bedst at bygge nede, siger arkitekt ved Lundgaard & Tranberg, Robert Janson, til Skånska Dagbladet.
Inspireret af maskiner
Niagara er placeret midt på grænsen mellem havnen og selve bymiljøet, og det har spillet ind på valget af materialer.
- Det har været vigtigt, at vores hus både kunne møde den finere by og det mere rå havnemiljø, og af den grund har vi også valgt at benytte robuste materialer i indretningen, siger Robert Janson.
Det store byggeri har et særligt udseende, hvor arkitekterne har ladet sig inspirere af maskindele som tandhjul og gearkasser, og de lange, tandremslignende bånd strækker sig hele vejen rundt om byggeriet og symboliserer, at huset blandt andet skal huse nogle af skolens tekniske uddannelser. Båndene er desuden designet, så de giver lys- og skyggespil på facaden året rundt.
Projektet har kostet omkring 700 millioner svenske kroner, og indflytningen i det nye hus påbegyndes i foråret.