Bygningsautomation reducerer driftsomkostninger

Et øget fokus på bygningsautomation vil øge byggeriets værdi for slutbrugeren, da driftsomkostningerne reduceres med op til 50 pct. for slutbrugeren.
Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Det er KNX National Group Danmarks opfattelse, at byggeprojekter lider under stridigheder om byggesum, budget og sparerunder mellem bygherrer, rådgivere og installatører. Yderligere er opfattelsen, at en øget investering på 3 pct. i byggesummen kan medføre besparelser på bygningens driftsomkostninger på 15-50 pct.

– Stridighederne kan føre til uhensigtsmæssige ændringer i det oprindelige projekt, hvilket stiller slutbrugeren dårligere mht. drift, vedligeholdelse og energiforbrug, mener formand Lillian Andersen og næstformand Martin Mortensen i KNX Danmark.

Bygningsstyring giver resultat

Ifølge KNX Danmark er den rigtige styring og koordination af de tekniske installationer altafgørende.

– Energiforbrug, kun når der er behov, sikres af begrænset brug af kunstlys ved at udnytte dagslys samt undgå at varme og køle samtidigt. Vinduers positioner og persienner bliver alle en del af klimaskærmen, hvilket alt i alt sikrer et bedre indeklima, sagde Martin Mortensen på Energiforum 2015.

Bygningsstyring giver ifølge KNX Danmark bygherrer værdi, da automation medfører en fremtidssikret bygning, der er klar til smart grid, og som reducerer life cycle omkostningerne.

Relateret indhold