Dansk Standard: Tekniq-krav kvæler innovation
Politik | Af Dan Bjerring |
Fastfrysning af standarder giver flere problemer end fordele. Revideringer af Stærkstrømsloven kommer let til at ske for sjældent og dermed for sent.
I sidste uge bragte Dagens Byggeri en artikel under overskriften "For meget hastværk i ny lov om el-sikkerhed", hvor Tekniq over for Folketinget advarer mod en ændring af Stærkstrømsloven.
Tekniq peger blandt andet på, at det ud fra et sikkerhedssynspunkt er mere hensigtsmæssigt, at el-sikkerhedsreglerne fastfryses i en bekendtgørelse.
At fastfryse standarderne giver flere problemer end fordele. Revideringer af Stærkstrømsloven kommer let til at ske for sjældent og dermed for sent.
Standardiseringsdirektør Jesper Jerlang
Dansk Standard
Men det er Dansk Standards standardiseringsdirektør, Jesper Jerlang, helt uenig i:
- Den hurtige teknologiske udvikling kræver i høj grad et fleksibelt regelsæt, der løbende opdateres - ikke en fastfrysning af reglerne. Ved fastfrysning vil revidering være efter behov eller efter en i forvejen fastsat årrække. Begge dele har store ulemper både for sikkerheden og for implementering af ny teknologi og dermed vækst i branchen, siger han til Dagens Byggeri.
Løbende opdatering
Jesper Jerlang slår fast, at en fastfrysning af standarderne, som Tekniq ønsker, rummer en række problemer, og han finder det meget positivt, at Sikkerhedsstyrelsen vil åbne for en løbende opdatering af reglerne:
- At fastfryse standarderne giver flere problemer end fordele. Revideringer af Stærkstrømsloven kommer let til at ske for sjældent og dermed for sent. Dermed får man ikke glæde af de teknologiske landvindinger, som hele tiden sker. I Norge reviderer man eksempelvis kun lovgivningen hvert fjerde år, og kort efter den seneste opdatering sidste år kom en ny vigtig anbefaling i den europæiske standard for brandbeskyttelse om at installere en gnist-detektor i elektriske installationer. Den sikrer, at fejl ikke afføder gnister, som ellers er hyppigste årsag til el-baserede brande. Men den nye opfindelse får man først glæde af efter fire år i norsk lovgivning, forklarer Jesper Jerlang videre.
Bør ikke være obligatorisk
Derfor mener han, at en model, hvor man hele tiden bruger de nye standarder både sikkerhedsmæssigt og for øget innovation er bedre end den fastfrysning, som Tekniq ønsker:
- Det betyder, at man hele tiden følger den teknologiske udvikling på området. Samtidig ønsker Tekniq, at standarderne skal være obligatoriske, fordi hovedparten af virksomhederne alligevel følger standarderne. Det er det nemmeste og billigste. Men standarder bør være en frivillig ordning, som den enkelte virksomhed kan vælge for at vise, at man lever op til lovgivningen. En frivillig ordning holder hele tiden døren åben for nye innovative løsninger. Kan en virksomhed udvikle en ny løsning, som de kan dokumentere er mere eller lige så sikker og effektiv som eksisterende standarder, skal der selvfølgelig være åbent for nye løsninger, slutter Jesper Jerlang.