Erhvervsbyggeriet i Danmark er reduceret til ukendelighed
Erhverv | Af Dan Bjerring |
Niveauet for det samlede erhvervsbyggeri lå i 2000-2009 på et årligt gennemsnit af 4,9 millioner kvadratmeter. I 2015 forventes det at blive på kun 1,9 millioner kvadratmeter, vurderer Dansk Byggeri.
Chefanalytiker Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri har det med - efter i mange år at have arbejdet i den danske byggebranche - at kalde en spade for en spade, og overskriften på denne artikel er et citat fra ham, efter at Dansk Byggeri har offentliggjort sin seneste konjunkturanalyse. Ingen skal beskylde ham for at være jubeloptimist.
- Udviklingen skyldes to ting. Det ene er finanskrisen, som medfører kraftigt faldende efterspørgsel. Det andet er udflytningen af arbejdspladser - ikke kun traditionelle industrijob, men også administrative funktioner. Mange virksomheder flytter produktionen til andre lande som eksempelvis Tjekkiet, Ungarn, Mexico og Indien. De beholder kun strategiske produktionslinjer herhjemme. Dertil kommer de generelle virkninger af øget nethandel, der mindsker behovet for butikskvadratmeter, siger Finn Bo Frandsen til Dagens Byggeri.
Investeres for lidt
Finn Bo Frandsen er ikke i tvivl om, at skal den negative udvikling vendes, kræver det dels, at vi øger produktiviteten og eksporterer mere, og dels at danskerne generelt begynder at bruge flere penge.
- Vi skal have gang i den indenlandske efterspørgsel. Befolkningen konsoliderer sig stadig og sparer op. Til gengæld investeres der ikke ret meget, og det er meget alvorligt, fordi det er et tegn på, at der mangler tro på fremtiden. Erhvervslivets investeringer i nybyggeri og hovedreparationer i bygninger er over 13 milliarder kroner mindre end den årlige nedslidning. Investeringerne er simpelthen ikke store nok til, at man kan opretholde de fysiske rammer for de private arbejdspladser her i landet. Samtidig er situationen i landbruget, at det generelt er vanskeligt for landmændene at låne penge, og at det generelt går dårligt for landbrugserhvervet.
Mange ledige lokaler
Han gør også opmærksom på, at under finanskrisen er mange arbejdspladser forsvundet, og derfor står mange lokaler ledige. Men de er ofte ikke af en acceptabel kvalitet, fordi flere og flere tomme bygninger forfalder.
- En stor del af lokalerne er i så dårlig stand, at de ikke er tidssvarende. De venter reelt på at blive renoveret eller revet ned. Samtidig er der sket nogle strukturelle ændringer, hvor flere arbejder helt eller delvis hjemmefra, siger Finn Bo Frandsen, der advarer om faldende beskæftigelse i år.
- Det skyldes dels manglende engangseffekter fra stormvejret og bortfaldet af BoligJobordningen. Og så falder renoveringerne i de almene boliger med en produktionsværdi svarende til to milliarder kroner, slutter Finn Bo Frandsen.