IT-messe i dag og i morgen
Erhverv | Af Torben Jastram |
Teknologisk Institut lægger lokaler til i Taastrup og Aarhus, når Dansk Byggeri afholder den årlige IT-messe.
Dansk Byggeris IT-Messe 2015 finder sted i dag i Taastrup og i morgen i Aarhus. Begge steder hos Teknologisk Institut, hvor alle interesserede kan se og afprøve it-værktøjer i praksis. På messen vil førende it-leverandører fremvise it-værktøjer, der kan gavne virksomhedens bundlinje.
Det er fjerde år messen finder sted, og sidste år besøgte i alt 570 personer messen i de to byer - en fremgang fra 450 året før og 300 i 2012. Den vokser år for år, så mon ikke 2015 igen slår deltagerekord.