Krav om almene boliger giver lavere grundpriser
Byggeri | Af Dan Bjerring |
Ændringen i planloven gælder områder i byerne, som kommunerne enten ikke har lokalplanlagt for boliger, eller områder der er udlagt til blandet bolig og erhverv
Fremover bliver det muligt for en kommune at stille krav om, at et byggeri omfatter mindst 25 procent almene boliger. Det fremgår af et nyt lovforslag fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S) om ændring af Planloven.
Det vil alt andet lige betyde, at prisen for jorden falder, hvis private bygherrer vil investere, og at kommunens andre borgere får mindre i kommunekassen:
- Det bliver også i fremtiden muligt for sygeplejersken og sosu-assisten at bo til en overkommelig husleje i de store byer også i de nye bydele, som er under udbygning i disse år, siger Kirsten Brosbøl.
I de boligområder, der allerede er planlagt, bliver der med en ændring af almenboligloven mulighed for at yde ekstralån på 500 millioner kroner, så der bliver plads til almene boliger, selv om grundpriserne er høje.
Sammenhængskraft
- Det er historisk, at kommunerne nu kan bestemme, at almene boligorganisationer i de store byer skal have mulighed for at bygge nye boliger, som også er til at betale for helt almindelige lønmodtagere. Hvis vi skal bevare sammenhængskraften i vores store byer, så er det helt afgørende, at byen ikke opdeles. Den ekstra støtte, vi nu giver til byggeri af almene boliger, vil allerede nu skabe muligheder for, at helt almindelige mennesker kan bo i de områder, der nu er under udbygning, siger by,- bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen (S).
Ændringen i planloven gælder områder i byerne, som kommunerne enten ikke har lokalplanlagt for boliger, eller områder der er udlagt til blandet bolig og erhverv. Forslaget er en del af finanslovsaftalen med SF og Enhedslisten.