Hotel renoveres for 80 mio.
Byggeri | Af Maria Hesselvig Lange |
En omfattende renovering har lukket det københavnske hotel Absalon fra oktober til maj næste år.
I maj 2015 genåbner Hotel Absalon efter en omfattende renovering for 80 millioner kroner. Til den tid vil hotellet være 30 værelser fattigere, men til gengæld vil hotellets små værelser være blevet væsentligt større. Det skriver standby.dk.
- Det nye Absalon Hotel bliver super fedt med et klassisk touch og med alle moderne bekvemmeligheder. Når vi genåbner, har vi 161 værelser mod 189 ved lukningen. En række mindre værelser slås sammen og bliver til suiter, siger hotellets ejer og direktør, Karen Nedergarrd til standby.dk.
I renoveringsperioden bliver hotellets gæster tilbudt to andre alternativer.