Prioritering af byfornyelse er kommunalt ansvar
Politik | Af Dan Bjerring |
Færre penge til bygningsfornyelse betyder ikke nødvendigvis færre midler til etablering og istandsættelse af bad og toilet i private udlejningsejendomme.
Lejernes LO har udtrykt bekymring for, at et lovforslag om en omfordeling af midlerne til støtte af bygningsfornyelsen vil medføre, at lejerne i storbyerne ikke kan få den samme støtte til istandsættelse af nedslidte bade- og toiletforhold i lejligheden.
Men by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) understreger, at det i sidste ende er de enkelte kommuner, der foretager prioriteringen af indsatsen mod dårlige og utidssvarende boliger:
- Det er således op til kommunerne at afgøre, hvor stor en del af midlerne til bygningsfornyelse, der skal anvendes til en indsats rettet mod etablering eller istandsættelse af bad og toilet i private udlejningsejendomme, såvel som i ejerboliger og andelsboliger, forklarer ministeren.
Kommunal beslutning
Af de samlede midler til bygningsfornyelse prioriterer kommunerne ifølge Carsten Hansen historisk cirka 7-8 procent til etablering eller istandsættelse af bad og toilet i privat udlejningsejendomme.
- Med lovforslaget er der flyttet midler fra byfornyelsen til områdefornyelsen i størrelsesordenen 20 millioner kroner, idet det ikke har været muligt med lovforslaget at udvide den generelle ramme til byfornyelse. Den prioritering af midlerne, som er indeholdt i lovforslaget, skal ses i en større sammenhæng, og er overordnet udtryk for, at lovforslaget tilsigter, at kommunerne får mulighed for at anvende alle lovens værktøjer med mulighed for støtte. Jeg er bekendt med behovet for bygningsfornyelse i relation til installationsmangler i de danske boliger, herunder specielt i de større byer, og jeg skal i den forbindelse understrege, at størstedelen af byfornyelsesmidlerne fortsat vil gå til bygningsfornyelse. Og det skal understreges, at færre midler til bygningsfornyelse ikke nødvendigvis betyder, at kommunerne vælger at prioritere færre midler til etablering og istandsættelse af bad og toilet i private udlejningsejendomme, lyder budskabet fra ministeren, der ikke er indstillet på at ændre lovforslaget på dette punkt.
Visse betingelser
Ifølge forslaget kan kommunalbestyrelsen også støtte nedrivning af private erhvervsbygninger under visse betingelser.
Der skal være tale om erhvervsbygninger, hvor erhvervet er ophørt, og som er beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er ikke omfattet.
- Begrænsningerne indebærer, at kun erhvervsbygninger, hvor erhvervet er nedlagt, og som skæmmer omgivelserne og derfor er til gene for byens fysiske miljø og omkringliggende beboelsesejendomme, er omfattet af byfornyelseslovens støttemulighed. Afgrænsningen af, hvornår der er tale om åbent land og by med færre end 3.000 indbyggere, afgøres af kommunalbestyrelsen på baggrund af den eksisterende lokale opfattelse af afgrænsning mellem land og by i det konkrete område, skriver Carsten Hansen.
Uden refusion
Det fremgår også af Byfornyelsesloven, at en kommunalbestyrelse kan beslutte at yde tilskud til eksempelvis nedrivning af faldefærdige avls- og driftsbygninger på landet, men uden statsrefusion.
- Af hensyn til en målretning af de forholdsvis begrænsede offentlige byfornyelsesmidler er jeg ikke indstillet på at åbne mulighed for at nedrive faldefærdige avls- og driftsbygninger i det åbne land med statsrefusion, slutter Carsten Hansen.