SF kræver udvidet kædeansvar
Politik | Af Dan Bjerring |
Hovedentreprenører skal ikke kunne nøjes med at kontrollere, om udenlandske underleverandører er registreret i RUT.
Som nævnt i gårsdagens udgave af Dagens Byggeri har SF i forbindelse med finanslovsforhandlingerne præsenteret et oplæg til en ny og mere effektiv indsats mod social dumping.
Første punkt var etablering af et rejsehold, der blandt andet skal tage direkte kontakt til de polske og andre østeuropæiske myndigheder for at kontrollere, at virksomheder, der står i RUT-registret, reelt eksisterer i Polen som andet end en postadresse.
Men SF vil også, hvad der er mindre overraskende, stille krav om kædeansvar og andre initiativer.
Kravene indebærer blandt andet, at virksomheder skal hæfte for deres underleverandører, ID-kortet skal udbredes til serviceerhverv, krav om danske løn- og arbejdsvilkår i alle offentlige udbud, gennemførelse af en statslig ejerskabspolitik og tryghed om fagligt medlemskab.
Som i Tyskland
SF foreslår en lov om kædeansvar i alle led:
- Det skal få en hovedentreprenør til at tænke sig om to gange, inden han laver en aftale med et polsk fup-og-fidus-firma. En sådan aftale kan risikere at komme til at koste hovedentreprenøren kassen. Med kædeansvar i alle led har hovedentreprenøren ansvaret for alle sine underentreprenører og under-under-entreprenører i Danmark. Kun på denne måde bliver det effektivt svarende til den model, som man bruger i dele af Tyskland, forklarer SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, til Dagens Byggeri.
Arbejdsretten afgørende
Kædeansvaret skal omfatte to punkter:
- Kædeansvar for indbetalinger til det offentlige: Indkomstskat, bruttoskat, sociale bidrag, ATP samt bøder på arbejdsmiljøområdet.
- Kædeansvar i de tilfælde, hvor det fagretslige system har afgjort, at en underentreprenør skal efterbetale løn til medarbejdere i henhold til den overenskomst, som underentreprenøren selv har indgået - men hvor underentreprenøren ikke efterbetaler, fordi hans firma er gået konkurs, eller er rejst hjem.
Spørgsmålet om eventuel manglende overholdelse af overenskomsterne er ligeledes fortsat alene en opgave for det fagretlige system at tage stilling til. Men i de tilfælde, hvor det fagretlige system har afgjort, at der skal ske en efterbetaling - og denne betaling ikke sker - træder kædeansvaret i kraft.
Samme model findes i Tyskland, hvor hovedentreprenøren har ansvaret for alle led i kæden, og derfor ansvar i forhold til alle underentreprenørers forsømmelser.
Kun peanuts
Ikke mindst Dansk Byggeri har peget på, at kædeansvar kan gøre det vanskeligt for specielt mindre underentreprenører at få opgaver, da hovedentreprenørerne vil kræve store sikkerhedsstillelser, men det afviser Eigil Andersen:
- I forhold til, hvad det koster at drive en virksomhed, snakker vi om "peanuts". Jeg tror ikke, det kommer til at betyde noget. Og den samfundsmæssige fordel vil langt overstige den eventuelt meget lille ulempe, firmaerne får. Al erfaring viser, at det ikke er nok at tjekke, om udenlandske underleverandører står opført i RUT.
På lige fod
SF foreslår også, at kommunerne og regionerne - på samme måde som staten allerede gør - skal have pligt til at kræve overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold, når de udbyder arbejde til private. Alle kommuner bør indføre arbejdsklausuler inden 1. januar 2016:
- Mange kommuner bruger aldrig eller sjældent arbejdsklausuler. Meget tyder altså på at opfordringen fra regeringen og fagbevægelsen langt fra er tilstrækkeligt til at sikre, at brugen af arbejdsklausuler bliver udbredt til alle offentlige myndigheder og selskaber. Skattekroner skal ikke anvendes til kontrakter med private virksomheder, der underbyder danske overenskomster. Kravet om arbejdsklausuler sikrer, at virksomhederne ikke kan konkurrere ved at sænke niveauet for løn- og ansættelsesvilkår, ligesom det sikrer, at udenlandske virksomheder skal konkurrere på lige fod med danske virksomheder med hensyn til løn og skatteindbetalinger, fortsætter Eigil Andersen.
LO har foretaget en beregning på disse forudsætninger, som ud fra et forsigtigt skøn viser, at obligatoriske arbejdsklausuler vil medføre en nettogevinst for det offentlige på cirka en halv milliard kroner.
Omvendt bevisbyrde
Sidst, men ikke mindst skal alle, der arbejder i Danmark, trygt kunne melde sig ind i en fagforening:
- Arbejdsgivere i nogle brancher presser deres ansatte til ikke at melde sig ind i en fagforening. Det så vi senest i sommer, hvor metrobyggeriets underentreprenører fyrede medarbejdere, som ville arbejde efter dansk lov og overenskomst. Derfor skal bevisbyrden mellem arbejdsgivere og arbejdstagere ændres, når en medarbejder fyres inden for seks måneder efter indmeldelse i en fagforening. I dag ligger hele bevisbyrden hos medarbejderen. Fremover skal arbejdsgiveren også bære bevisbyrden, så det bliver sværere at presse organiserede lønmodtagere ud. Ændringen skal skrives ind i loven om foreningsfrihed, ligesom det eksempelvis ved lov er vedtaget, at der er omvendt bevisbyrde, når gravide afskediges, slutter Eigil Andersen.