Dagpengesystemet spænder ben
Politik | Af Dan Bjerring |
ASE har henvendt sig til Folketinget med en række problemer i dagpengesystemet, der spænder ben for de små byggevirksomheder.
Rundt omkring i de mindre byggevirksomheder er det til tider rart med en hjælpende hånd til alt lige fra økonomistyring til telefonpasning. Derfor kan en hjælpende hånd fra ægtefællen ofte være limen, der får det hele til at hænge sammen, og netop derfor har ASE - Arbejdsløshedskassen for Selvstændigt Erhvervsdrivende - henvendt sig til Folketinget for at pege på en række problemer for medarbejdende ægtefæller i dagpengesystemet.
Det hele skulle ellers være så godt, da en bred kreds af partier i Folketinget i 2011 besluttede at forenkle reglerne om "ægtefælleudtræden" i forbindelse med overgang til dagpenge og efterløn.
Kørt af sporet
Men ifølge ASE har embedsmændene i systemet kørt de gode politiske hensigter af sporet:
- For den halvdel af ægtefællerne, som formelt ikke ejer noget af virksomheden, er det blevet nemmere at anvende regelsættet. For den halvdel, som ejer dele af eller hele virksomheden, er det blevet væsentligt mere indviklet at anvende regelsættet. Sidstnævnte gruppe vil enten være helt afskåret fra efterløn eller være nødt til at ændre væsentligt på familiens økonomi, herunder ejerskab af bolig etc., ligesom det vil koste mange tusinde kroner i administration. Det er ægtefæller, som ejer en del af virksomheden, der får en ringere retsstilling end før regelændringen, oplyser ASE.
Må gå fra hus og hjem
Før 2011 havde ejerskabet ikke betydning for dagpenge/efterløn. I praksis kan det betyde, at hvis virksomheden drives fra hjemmet, må man afhænde sin bolig for at kunne komme på efterløn.
- Dermed er der også opstået en ligestillingsproblematik som følge af den nye praksis, ligesom det får betydning for arveforhold. Det erklærede formål med forliget var at forenkle reglerne, og det fremgik samtidig, at retstilstanden for den personkreds, der før kunne benytte reglerne for ægtefælleudtræden, ikke skulle ændres. Dermed synes praksis at være gået stik i mod den politiske hensigt med forliget, hedder det videre i henvendelsen.
Problemet omfatter alene blandt ASE's medlemmer cirka 100-150 selvstændige hvert år.
Løsningsforslag
ASE har dog også et løsningsforslag:
- Med en kort præcisering af hvilken personkreds, der omfattes af reglerne, kan forenklingen komme til at gælde for alle igen. Det vil ikke koste yderligere for staten, men det vil gøre, at forenklingen med ét slag lever op til det, der åbenlyst synes at have været den politiske intention, påpeges det videre.
ASE understreger på den baggrund, at det ikke kan bruges som argument mod en løsning, at der først skal findes penge.
Reglerne står netop nu over for en evaluering, og derfor vil det ifølge ASE være oplagt at benytte situationen til at "få rettet op på de fejl, embedsværket har lavet i udmøntningen af de forenklede regler".