Udvid dit grønne bygge-netværk
Erhverv | Af Torben Jastram |
Building Green i Forum byder på rigtig mange spændende muligheder for alle med interesse i bæredygtigt byggeri. Et af de tiltag, som har fået større og større opmærksomhed er Building Green Connections, et stort matchmakingområde, hvor der summer af liv og nyt netværk i messens to dage.
De arrangerede business møder, som for tredje år i træk giver udstillere og besøgende på Building Green messen mulighed for at booke møder à 20 minutters varighed, er en stigende succes.
Kaspar Nielsen fra Enterprise Europe Network er en af dem der faciliterer møderne under messen og han glæder sig til den 29.-30. oktober, hvor han for tredje gang skal være med til at sørge for at matchmakingeventen forløber som den skal.
- Det er skønt at være med på Building Green, hvor matchmaking er blevet et stort hit. Området er fyldt med liv og spændende møder og vi får hvert år utrolig positiv feedback på arrangementet fra deltagerne. Derfor har vi i år gjort en ekstra indsats for flere udenlandske deltagere, fortæller Kaspar Nielsen.
Mange deltagere
Der er allerede nu over 60 deltagere fra 9 forskellige lande. Vil du også være med, så opret en profil på www.greenconnections.dk. Du kan også møde internationale profiler fra for eksempel Tyskland, Sverige, England og Italien.
Building Green Connections afholdes under Building Green i Forum, den 29.-30. oktober 2014. Det er gratis at deltage.
Dagens Byggeri deltager naturligvis også på Building Green. Du finder os på stand 30, hvor du kan besøge os begge dage mellem kl. 9 og 16.