Ny vejlov strammer regler for nedklassificering af veje
Politik | Af Dan Bjerring |
Nye regler for at kommuner kan omklassificere kommunale veje til private veje og dermed tørre regningen for manglende vedligeholdelse af vejnettet af på boligejerne.
Transportminister Magnus Heunicke (S) har i sommerferien præsenteret udkastet til en ny vejlov. Alle partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, har indgået en såkaldt "stemmeaftale" om en ny vejlov, hvilket indebærer, at partierne efter et valg er fritstillet til at ændre loven, hvis de kan finde flertal for det. Der er altså ikke tale om et bindende forlig på området.
Af stemmeaftalen fremgår det, at "der er behov for initiativer, som omkostningseffektivt forbedrer fremkommeligheden på vejene, da mange timer hver dag spildes i busser, biler og på cykel".
Den nye vejlov indeholder derfor blandt andet bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder, herunder forslag om samgravning og styring af ledningsarbejder.
Samtidig får vejmyndigheden bedre redskaber til at indføre vilkår om bod ved forsinkelser, og at vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for ledningsejers regning, hvis frister overskrides.
Mindst fire års varsel
Et af de områder, der de senere år har givet anledning til adskillige tvister mellem borgere og rådhuse, er spørgsmålet om tilbageførelse af kommunale vejes status til private veje.
Det påfører nemlig de ramte boligejere meget store udgifter til vedligeholdelse af vejene, og det forskelsbehandler de fleste steder i landet borgerne, hvis nogle skal betale for vedligeholdelsen af deres vej, mens andre slipper og får vedligeholdelsen betalt af kommunen.
Den nye vejlov præciserer reglerne på området. Den giver borgerne mulighed for at rejse sagen i forbindelse med et kommunevalg, idet kommunalbestyrelsen tidligst kan træffe endelig beslutning om, hvorvidt en vej skal overgå til privat fællesvej eller privat vej i forbindelse med vejens nedlæggelse som kommunevej, fire år efter, at kommunalbestyrelsen har offentliggjort planerne. Samtidig er der krav om, at beslutningen skal træffes senest seks år efter offentliggørelsen.
Ingen erstatning
Det understreges i udkastet til den nye vejlov, at beslutningen om, at en kommunevej skal nedlægges og overgå til privat, ikke kan begrunde et erstatningskrav over for kommunalbestyrelsen, men at kommunalbestyrelsen, før en endelig beslutning om, at en kommunevej skal nedlægges og overgå til privat eje, kan træffes, skal udfærdige en tilstandsrapport, der "dokumenterer, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen.
Det betyder i praksis, at kommunalbestyrelsen ikke kan "tørre regningen for manglende vedligeholdelse af på eksempelvis en grundejerforening ved at lade vejene i området overgå til private eje.