Arkitekturpolitikken kræver prioritering og handling
Arkitektur | Af Lars Lorentsen |
Den store politiske tyngde bag regeringens arkitekturpolitik indebærer også en forpligtigelse, mener Louis Becker, direktør og partner hos Henning Larsen Architects.
Regeringens nye arkitekturpolitik "Mennesker i centrum" har fået en positiv modtagelse. Den deles af arkitekt Louis Becker, direktør og partner hos Henning Larsen Architects.
- Det er en samlet vision, som regeringen har lagt frem. Den er bakket op af ti ministerier, og det giver den en politisk tyngde, der også forpligter. I 2007 formulerede den daværende regering også en arkitekturpolitik med mange rigtigt gode intentioner. Der var et stort politisk fokus på at skabe vækst, ikke mindst på eksportmarkederne, men nu er der et langt bredere sigte. Det giver en styrke til også føre det ud i livet.
- Når det er sagt, bør der ske en prioritering, så det ikke ender som en blomsterbuket af gode visioner. Den kondensering tror jeg vil ske, dels ved at der sættes økonomi på initiativerne, dels ved at byggeriets parter melder ind på arkitekturpolitikken. Det vil have stor effekt, forudser Louis Becker.
Øget interesse for innovation
På afgørende områder som produktivitet, kvalitet og innovation i byggeriet oplever Louis Becker, at mange aktører ønsker at være med. I dag er man for eksempel langt mere åben over for innovation end for bare 5-6 år siden:
- Alle er presset af, at der er kommet store internationale spillere ind på det danske marked. De nye aktører leverer noget, som dansk byggeri kan lære af. Den nye arkitekturpolitik kan levere et fokus, der også gælder byggeriets parter. Vi skal blive bedre til at udveksle erfaringer på tværs af faserne, så byggepladsen fx også giver noget tilbage til tegnestuerne. Vi skal være fælles om at skabe kvalitet i byggeriet igen, ikke mindst det offentlige. Med opbakning fra byggebranchen er forudsætningen skabt for, at der kommer handling bag ordene, understreger Louis Becker.
Offentligt byggeri som motor
Regeringens nye udspil lægger vægt på arkitekturens værdiskabelse - med en styrkelse af bæredygtigheden, kvaliteten og mennesket i centrum. Her vil indsatsen rette sig mod offentlige byggerier, som samtidig skal inspirere private bygherrer til en lignende praksis.
- Vi kan konstatere, at det offentlige byggeri ikke er gået forrest i meget lang tid. Det er derfor et vigtigt signal at sende, at man vil bruge det offentlige byggeri som en innovationsmotor, siger Louis Becker.
- Det gør man i andre lande, hvor det er en udbredt måde at udvikle sektorer på, at den offentlige efterspørgsel går foran med nogle krav til kvalitet og performance. Nu er man tilbage på sporet med arkitekturpolitikken, der ligner en forpligtende commitment fra politisk side. Modtagelsen har mest været positiv. I de kommende år skal vi se, hvordan ordene bliver fulgt op af handling. Offentlige bygherrer må gøre op med, at det offentlige byggeri skal være billigst muligt, så det ikke holder mere end 10 år, fastslår Louis Becker.
Billigt på kort sigt - dyrt i længden
- I alle projekter er der en økonomisk ramme. Selvfølgelig. Bygherrer skal ikke betale for meget for noget. Problemet er, hvis man investerer alt for kortsigtet. Det kan være billigere, men på lang sigt vise sig at være meget dyrere. Det er problematisk, og som privat bygherre ville man næppe bygge et hus til sig selv på den måde.
- Vælger man kvalitet, kan det gøre anlægsomkostningerne dyrere - for eksempel 10-15 procent ? mens byggeriet så eksempelvis bliver 20 procent billigere på driftssiden. Så målt over projekternes samlede løbetid vil man stå langt bedre ved at bruge materialer af en højere kvalitet, mener Louis Becker.