Ekspropriationer tager tid
Politik | Af Dan Bjerring |
Processer og frister er med til at sikre borgernes retssikkerhed, og det kan tage tid.
Det er ikke noget nyt problem i forbindelse med anlægsprojekter, at borgere synes, at det går alt for langsomt med at få foretaget de nødvendige eksproprieringer og udbetalingen af de dermed følgende erstatninger, så de pågældende kan komme videre med deres liv.
Venstres folketingsmedlem Mads Rørvig har derfor spurgt transportminister Magnus Heunicke (S), om "det er rimeligt, at borgerne ikke kan få svar på, hvornår deres hjem eksproprieres og til hvilken pris".
Ministeren udtrykker "fuld forståelse" for, at borgere, hvis ejendom skal eksproprieres på grund af et anlægsprojekt, gerne vil have en afklaring hurtigst muligt, så de kan komme videre med deres liv.
Han slår dog samtidig fast, at de berørte borgere kan kontakte den pågældende anlægsmyndighed eller Kommissarius ved Statens Ekspropriationer med spørgsmål til deres sag.
Viden og data
Samtidig kan man på Vejdirektoratets hjemmeside under "Viden og data - Statens veje" læse om de generelle rammer og det typiske tidsforløb, når staten anlægger større veje.
- De generelle rammer og processen omkring statslige ekspropriationer generelt er velfungerende.
Lovgivningen foreskriver en række processer og frister, der er med til at sikre borgernes retssikkerhed, og som derfor er vigtige - også selvom det kan tage tid. Sagsbehandlingstiden i de enkelte sager kan variere meget, alt efter hvor komplekse de er, forklarer ministeren videre.
Han peger på, at ifølge loven skal besigtigelses- og ekspropriationsforretninger indvarsles af Kommissarius med mindst fire uger over for de berørte ejere og brugere.
Der skal også ifølge loven træffes endelig beslutning om ekspropriationens omfang i forbindelse med ekspropriationsforretningen, hvor der også fremsættes forslag til erstatningens størrelse:
- Dette erstatningsforslag kan ejeren acceptere eller indbringe for Taksationskommissionen. Denne proces omkring erstatningsudmåling følger grundlovens krav om fuldstændig erstatning, oplyser Magnus Heunicke.