Ganske særlig pavillon til KA 2015
Arkitektur | Af Ricarda Essrich, Hilden, Nordrhein-Westphalen |
Karlsruhe i det sydvestlige Tyskland fejrer sit 300 års jubilæum i 2015. Det markeres med en storslået fest, KA2015. Firmaet bag den futuristiske træpavillon til festivalen har også leveret verdens største træbygning i den spanske by Sevilla.
En futuristisk virkende trækonstruktion foran en barok kulisse. Sådan præsenterer jubilæumspavillonen sig i anledningen af 300 årsdagen for grundlæggelsen af byen Karlsruhe i delstaten Baden-Württemberg. Pavillonen får en central plads i festivalsommeren 2015. Beliggende midt i slotshaven - lige i synsaksen mellem slottet og søen - vil den være knudepunkt for informationer i forbindelse med alle arrangementer. Den vil være stedet, hvor arrangementer afholdes, tjene som udsigtsplatform og som mødested.
Start: Marts 2015
Opbygningen af pavillonen begynder i marts 2015, og fra den 17. juni til den 27. september kan besøgende få information om byjubilæet og de planlagte arrangementer, ligesom de kan se på udstillinger, lytte til koncerter og nyde udsigten til slottet og slotshaven.
I en udbudskonkurrence vandt arkitektfirmaet/tegnestuen J. Mayer H. fra Berlin. Juryens valg faldt dermed på et velrenommeret og internationalt prisvindende team. Firmaet har blandt andet vundet Mies-van-der-Rohe-Prisen Emerging Architects 2003. red dot design award 2012. Allerede i 2011 vakte J. Mayer H. opsigt med det 150 m lange, 75 m brede og 28 m høje vartegn Metropol Parasol i Sevilla, Spanien. Konstruktionen gælder den dag i dag som den største trækonstruktion i verden.
Indfanger byens rids
Også pavillonen for KA2015 er lavet i træ. 164 træstave forbindes med hinanden og danner den bærende konstruktion for salen i stueetagen og for de tre udsigtsplatforme. Mellem træstavene sørger transparente membraner for ly for vind og vejr. Membranerne kan dog åbnes efter behov. Med sin skrånende/hældende og åbne konstruktion tilpasser bygningen sig de naturlige omgivelserne i slotshaven til trods for, at den ved første øjekast står i stærk kontrast til det barokke slot
Plantegningens geometri indfanger og transformerer Karlsruhes og slottets stringente grundrids.
Bæredygtighed
Når træ vælges som byggemateriale, sker det ofte med bæredygtighed og miljø som fokus. Ved denne konstruktion var der særlig fokus på at overholde en afstand til de omkransende trækroner på 1,5 m, så flora og fauna ikke generes af lysene fra pavillonen.
Efter festivalsommeren pilles pavillonen ned, og samtlige bestanddele, indretning og teknik genbruges andre steder.
Åben konstruktion
Og sådan kommer pavillonen til at se ud: I stueetagen er der placeret en café, et stort info-tek, der forsyner besøgende med information om festivalsommerens program og en 300 kvm stor sal med scene til arrangementer. I salen er der plads til 250 siddende eller 500 stående gæster. De besøgende kan vælge mellem et omfattende program af læsninger, teater, workshops og film. Og kronen på værket: Åbnes bagsiden af scenen mod parken, kan scenen benyttes til open air-arrangementer med et større publikum. I de øverste etager er der yderligere et rum til eksempelvis udstillinger og foredrag og en udsigtsplatform.
Til realisering af planerne bygger J. MAYER H. på erfaring; i udbuddet entrerede de med det i Europa meget kendte byggefirma Rubner Holzbau, som nu skal opføre pavillonen. Udgifterne til byggeriet beløber sig til ca. 1,2 mio Euro.