Byggeledelsen skal styrkes i Grønland
Erhverv | Af Kim Ebbesen |
Ny efteruddannelse skal dæmme op for kvalitetsproblemer og forsinkelser.
Den grønlandske byggebranche er udfordret af kvalitetsproblemer, som fører til forsinkelser og fordyrelser. En del af problemerne skyldes mangelfuld ledelse. Det skal en ny efteruddannelse fra blandt andet Grønlands Selvstyre gøre op med.
- Inden for de senere år har Grønlands Selvstyre ved gennemførelsen af flere byggerier og renoveringsopgaver oplevet et stigende antal tilfælde med et utilfredsstillende forløb. Der er blandt andet konstateret åbenbare problemer med kvaliteten i form af fejl og mangler ved det udførte arbejde, hvilket har ført til ekstra udgifter og forsinkelser, forklarer Siverth K. Heilmann, medlem af Grønlands Landstyre for Boliger.
Bygherrer dårligt klædt på
Han er ikke i tvivl om, at der på ledelsesniveau er store udfordringer.
- En række af disse kvalitetsproblemer menes at kunne henføres til dårlig eller mangelfuld byggeledelse. Medvirkende til dette kan meget vel være, at der hos aktørerne hersker en uens opfattelse af byggeriets og projektets forløb og resultat. Men med til billedet hører sandsynligvis også, at bygherrer ikke er klædt på til at stille de fornødne krav til projekt, dokumentation og byggeledelse. Det kan også tænkes, at rådgivernes eller de udførendes utilstrækkelige afstemning af forventninger med bygherren i forhold til tid, økonomi og kvalitet kan spille ind. Det er således en generel opfattelse, at svigt fra byggeledelsens side i en række konkrete projekter har ledt til forsinkelser, fordyrelser og/eller utilfredsstillende kvalitet af byggeriet, forklarer Siverth K. Heilmann.
Forkerte krav
Efteruddannelsen er et foreløbigt resultat af den undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut er blevet hyret af Selvstyret til at udføre. Bag det projekt står blandt andet seniorforsker Niels Haldor Bertelsen.
- Selvstyret vil hæve kvaliteten i den grønlandske byggebranche, og derfor bad de os om en redegørelse for situationen, så det kunne illustreres, hvor der skal sættes ind, forklarer han.
Ifølge seniorforskeren er det grundlæggende problem, at byggeproceskravene, der praktiseres i Grønland, ikke passer til geografien.
- Kravene er overført fra Danmark, men de passer ikke til klimaet. Vinterforanstaltninger i byggeriet i Danmark kan ikke anvendes i Grønland. Sne, blæst og hård frost er hverdag her. Samtidig er logistikken meget anderledes. Skal man bruge søm, kan man ikke ringe en bestilling til byggemarkedet til næste dag. I Grønland kommer de en måned efter, pointerer han.
Frossen jord og klipper
Han håber derfor at redegørelsen og efteruddannelsen af ledende personer i byggebranchen, blandt andet rådgivere, bygherrer og entreprenører, kan give en effekt allerede i løbet af et par år.
- Det er nødvendigt med en bedre forståelse og mere selvstændig tilgang til byggebranchen i Grønland. Der bygges på frossen jord og klipper i hård frost. Det kræver en skrappere byggelogistik og strammere styring. Vi opererer med an branche svarende i størrelse til Hillerød Kommune, men hvor man også skal forholde sig til nabobyen, som ligger 400-500 kilometer væk.