Ajos går efter certificeret træ i modulerne
Bæredygtighed | Af tra |
Stort set alt træ, der anvendes i produktionen af Ajos' skurvogne og kontormoduler, er i dag FSC- eller PEFC-certificeret.
Med opnåelsen af Svanemærket på sine pavillonmoduler rundede virksomheden Ajos et stort delmål, men den bæredygtige rejse er på ingen måde slut for udlejningsvirksomheden.
Nu er målet at gøre andre elementer af forretningen mere grønne.
- Vi er naturligvis meget stolte over at have opnået licens til at opføre svanemærkede byggerier med vores pavillonmoduler. Men samtidig har vi øget vores fokus på at sætte et endnu mere bæredygtigt præg på resten af vores forretning, siger Ole Wamsler, administrerende direktør i Ajos.
Den landsdækkende leverandør til den danske byggebranche har netop nu en udlejningsflåde på mere end 1200 skurvogne som løbende moderniseres og udvides.
Bæredygtig skovdrift er et must
Vejene til bæredygtig produktion bærer navnene FSC og PEFC. De anerkendte internationale nonprofit organisationer, der arbejder for ansvarlig skovdrift har Ajos et godt samarbejde med.
Træ, som er FSC- eller PEFC-certificeret, stammer beviseligt fra en bæredygtig skovdrift, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
- Vejen frem i markedet for en leverandør som Ajos er ved at være på forkant med udviklingen, og den udvikling går kun én vej, og det er mod endnu mere bæredygtige produkter. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Vores bæredygtighedsstrategi havde et foreløbigt peak med Svanemærket, og selv om vores skurvogne i sine nuværende former har et meget lavt klimaaftryk, vil vi endnu længere i den udvikling. Ved at vi har et cirkulært koncept i hele vores forretning, er vi med til at skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning, siger Ole Wamsler-.
I dag er stort set alt træ, der anvendes i produktionen af skurvognene, FSC- eller PEFC-certificeret. Det gælder råtræ, lister, udvendig beklædning, dørkarme og selv bænkene i skurene, siger Ole Wamsler.