Klimavismænd henviser byggeriet til fodnoterne
Erhverv | Af Thøger Raun |
Byggebranchen er knap nok nævnt med småt i den seneste rapport fra det Miljøøkonomiske Råd, som averterer for en flad CO2-afgift. Branchen ser tiden an.
- Står vi over for indførslen af en flad CO2-afgift, vil byggeriet selvfølgelig blive ramt, selv om en sådan også vil kunne bidrage til et mere klimavenligt byggeri.
Sådan siger Torben Liborius, der er underdirektør i DI Dansk Byggeri. Han udtaler sig om den rapport, som de Miljøøkonomiske Vismænd udkom med tirsdag.
Her står det tydeligt at læse, at ønsker regeringen at leve op til egne klimamål, er en flad CO2-afgift på 1200 kroner pr. ton den billigste løsning for gennemsnitsdanskeren.
Dog ønsker man hos DI Dansk Byggeri ikke at forholde sig mere uddybende til, hvordan en eventuel afgift kommer til at påvirke byggebranchen. Det kræver en mere detaljeret redegørelse, understreger Torben Liborius.
- Der skal tages højde for alle de forhold, der allerede i dag påvirker energiforbruget i både materialeproduktionen og ved drift af bygningerne. Det handler eksempelvis både om energiafgifter, og CO2-kvotesystemet med videre, siger Torben Liborius.
Kun i fodnoten
For selv om byggeriet siges at være storudleder af CO2 - cirka 40 procent af danskernes samlede udledning, hvis man sammenholder såvel opvarmning af bygningerne og selve anlægsfasen- ja, så står der ikke direkte noget at læse om, hvordan en eventuel afgift ville ramme entreprenører og bygherrer, påpeger Torben Liborius.
- Ordet byggeri fremgår kun som fodnoter i rapporten. Der lader ikke til at være foretaget egentlige beregninger på, hvordan en flad CO2-afgift vil påvirke vores branche, hvorfor jeg heller ikke har meget at sige til rapporten på stående fod, uddyber Torben Liborius og kommer med en opfordring.
- Ser man på afgiften som eneste løsning til at sænke udledningerne af CO2, mener jeg, at man gør sig blind for mange andre redskaber i værktøjskassen. Vi har eksempelvis flere tilskudsmodeller, blandt andet håndværkerfradraget, hvor man også kan presse på for en klimapositiv udvikling, og det håber vi da, at politikerne er opmærksomme på, siger underdirektøren.
Incitamenter og sund fornuft
Lars Gårn Hansen, der er Miljøøkonomisk Vismand og ansvarlig for rapporten medgiver, at byggebranchen ikke har fået sit eget afsnit.
Dog er der masser af relevant data for byggeriet at tage udgangspunkt i, lyder det videre. Særligt vigtigt, understreger han, gør vismændene eksempelvis en del ud af at prøve at forklare, hvorfor tilskud er en dårlig idé sammenholdt med afgifter.
- Der er ingen tvivl om, at når det kommer til CO2-udledning, så vil tilskudsordninger være mellem tre til fire gange så dyre, som en afgift. Det har mange årsager. Det er blandt andet meget svært at målrette tilskud, så de får den fornødne effekt, hvorimod man med en afgift lader markedet hjælpe til med arbejdet, siger Lars Gårn Hansen.
- Derfor er afgifter også et bedre værktøj end lovgivning. Incitamentet for eksempelvis Aalborg Portland til at udvikle en mindre CO2-intensiv produktion er bare større, når man som myndighed allierer sig med markedet, siger vismanden, som dog anbefaler, at de brancher, der er omfattet af CO2-kvotesystemet får en reduktion i prisen svarende til prisen på kvoten. Det til trods for, at der i det seneste udspil fra Skatteministeriet lægges op til det modsatte.