Danmarks kulturmiljøer er kortlagt
Arkitektur | Af hal |
Mere end 2100 kulturmiljøer i 52 kommuner er nu kortlagt og vurderet af Arkitektskolen Aarhus, kommuner, museer og Realdania.
Herregårde, landsbyer, svenskehuse, saftstationer, åhavne, arbejderkvarterer, sukkerfabrikker, teglværker og en zeppelinerbase. Det er bare nogle af de mere end 2100 kulturmiljøer, som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, for at alle kan blive klogere på, hvilke værdifulde kulturmiljøer, der findes i 52 af landets kommuner.
- Den fysiske kulturarv forandrer sig år for år, og det samme gør vores syn på den. Det er vigtigt, at vi er opdaterede på, hvad der har værdi for os i dag, og hvad der ikke har. I Danmark er byggeriet i højkonjunktur, og kulturmiljøerne spiller en vigtig rolle i, hvordan vores byer og bebyggede helheder kan udvikle sig til gode steder med arkitektonisk kvalitet. Det, vi bringer ind i fremtiden, skal være det bedste, og de tilføjelser vi laver, skal være mindst lige så gode. Det er både bæredygtigt, langsigtet og ansvarligt, siger professor ved Arkitektskolen Aarhus, Mogens A. Morgen.
Kulturel og kontant værdi
Kulturmiljøerne afspejler de kulturhistoriske og bebyggede helheder, der gør et sted til noget særligt. Flere undersøgelser fra Realdania viser, at danskere foretrækker at bo i, arbejde i og besøge de steder, som har en særlig historie eller atmosfære. Derfor er der ikke alene kulturel, men også kontant, værdi i at sikre, bevare og udvikle værdifulde kulturmiljøer i både byer og på landet.
- Kulturmiljøerne rummer enorme potentialer. Derfor er det vigtigt, at vi finder de bedste og i fællesskab værner om deres kvaliteter og værdier. Det skal vi gøre på en måde, så de også kan bruges til hverdag. Vi vil gerne medvirke til, at kommunerne får mulighed for at prioritere kvaliteten i vores bygningsarv og aktivere den i planlægningen. De bedste kulturmiljøer skal sikres og udvikles, så de både fastholder relevante aktiviteter og indeholder nye til gavn for alle, siger projektleder i den filantropiske forening Realdania, Eske Møller.
Han bakkes op af lektor i kulturmiljøer ved Arkitektskolen Aarhus, Simon Ostenfeld Pedersen:
- Kortlægningen er værdifuld, fordi den viser, hvor kvaliteterne og potentialerne ligger i det specifikke kulturmiljø.
Screeningen skal fungere som et redskab til kommuners planlægning, der kan sikre kvaliteter og sammenhænge i bevaringsværdige kulturmiljøer. Redskabet er allerede taget i brug. Det sker, når en kommune skal udpege kulturmiljøer i kommuneplanen, eller når der skal laves lokalplan, byudvikling og andre former for planlægning inden for et kulturmiljø.