Enighed om halv milliard til nye cykelstier
Politik | Af Torben Jastram |
Aftalepartierne er nu enige om at udmønte midler til 20 konkrete cykelprojekter på statsvejene samt at igangsætte puljen til kommunale projekter.
Det er regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, der står bag aftalen. Partierne har ønsket at understøtte et mere sammenhængende cykelstinet, som gør cyklen til en mere attraktiv transportform.
- 520 millioner kroner øremærket til cykelprojekter er et stor skridt i den rigtige retning mod at fremme den grønne mobilitet i Danmark. Vi er enige om, at midlerne skal gå til cykelprojekter, der er med til at gøre det mere attraktivt at tage cyklen, eksempelvis skal der være bedre adgang til den kollektive trafik med sikre og gode cykelstier, siger transportminister Benny Engelbrecht.
I forhold til det videre arbejde skal Vejdirektoratet nu udarbejde en tidsplan for anlæg af cykelprojekterne langs statsvejene. Derudover står Vejdirektoratet også for ansøgningsprocessen om midlerne til kommunale cykelprojekter, hvor kommunerne skal medfinansiere 50 procent af anlægsudgifterne.
Her kommer cykelstierne
De 14 projekter langs statsvejnettet, der er tildelt midler:
Region Syddanmark: Cykelsti Døstrup - Sdr. Vollum Tønder, stikrydsning i Toftlund Tønder, Cykelsti Faaborg - Svanninge Bakker Faaborg-Midtfyn, cykelsti Sandager - Trunderup Faaborg-Midtfyn, cykelsti nord for Billund Lufthavn Vejle, stitunnel nord for Rudkøbing Langeland og tilbagetrukket cykelsti ved Kærbøl Markvej Esbjerg.
Region Midtjylland: Stitunnel ved Tørring Hedensted, cykelsti Studsgård - Velhustedvej (Kibæk) Herning, cykelsti Harre - Nautrupvej Skive, cykelsti Mejlby - Hald ved Randers Randers, cykelsti Stenholt - Nørre Knudstrup 1 Silkeborg, cykelsti Stenholt - Nørre Knudstrup 2 Silkeborg og cykelsti Gudum - Borumvej Lemvig.
Region Sjælland: Cykelsti Lendemarke - Vigen - på Møn Vordingborg, cykelsti Vetterslev - Buske Næstved/Ringsted, cykelsti langs Oddenvej på Sj. Odde Odsherred, cykelsti Blangslev - Hammer Torup Næstved og stikrydsning ved Balstrupvej Ringsted.
Region Hovedstaden: Cykelstier langs Overdrevsvejen Hillerød.
Puljen til kommunale midler udmøntes til projekter, som i høj grad afspejler følgende kriterier:
Ny infrastruktur dedikeret til cyklister, som f.eks. nye cykelstier,dedikerede baner og passager til cyklister.
At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister som f.eks.krydsombygninger.
At flest muligt får gavn af projektet.
At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrkeintegrationen mellem den kollektive trafik og cykling.
At projektet koordineres med relevante aktører.
Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- oganalyseprojekter.