Boligjobordningen leverer kun begrænset slagkraft til den økonomiske genopretning
Politik | Af Thøger Raun |
Corona-krisen til trods går det ganske godt i byggeriet. Så at hælde mere benzin på det bål i form af et større håndværkerfradrag, hjælper ikke udpræget på samfundsøkonomien, påpeger tænketanken Kraka.
Det skabte i den grad overskrifter, da finansminister Nicolai Wammen (S) for ganske nylig løftede sløret for regeringens udspil til en finanslov for 2021.
Særligt visionen for boligjobordningen var bemærkelsesværdig. Det særlige skattefradrag målrettet opgaver i private hjem, der blev gjort permanent i 2018, har Wammens parti ellers tidligere tordnet imod. Men nu skulle samme ordning tilføres yderligere cirka 420 millioner kroner på en midlertidig basis - som en del af regeringens genopretningsplan for økonomien i 2021.
Begejstringen fra branchen var stor. Ikke underligt. Men tiltaget undrer blandt flere eksperter - særligt i tænketanken Kraka, hvor økonom Jens Hauch stiller spørgsmål til planen. For aktiviteten i byggeriet lige nu er høj. Og det betyder, at udsigten til en gevinst for samfundsøkonomien ligger skjult i tågerne.
- Boligjobordningen virker bedst som økonomisk løftestang for beskæftigelsen, når byggebranchen er presset i bund rent konjunkturmæssigt. Når aktiviteten er høj, som den er lige nu, vil der være en risiko for, at de mange penge giver udslag i højere løn og afkast til ejerne fremfor flere medarbejdere, siger Jens Hauch til Dagens Byggeri.
Finanslovsforhandlingerne pågår lige nu, og mens Enhedslisten og SF har udtrykt modstand imod forøgelsen af fradraget, er der positive toner fra Venstre og Konservative.
Hjælper på mangt og meget
Hos DI Dansk Byggeri er økonom Bo Sandberg måske ikke overraskende glad for regeringens initiativ. Han medgiver, at Jens Hauchs pointe har merit. Men at der også er andre positive effekter ved et øget håndværker- og ikke mindst servicefradrag.
- Man skal ikke kun se på fradraget som direkte konjunkturredskab, men også dets strukturelle virkninger. Her tænker jeg særligt på incitamentet for boligejerne til at medvirke til den grønne omstilling, konverteringen fra sort til hvidt arbejde samt den gavnlige effekt på arbejdsudbuddet, siger Bo Sandberg.
Sidstnævnte pointe refererer rent hypotetisk til, at hjernekirurgen, i stedet for selv at skrue sine knagerækker op, anvender en håndværker, og dernæst selv kører på arbejde og udfører flere operationer i den tid han sparer - hvilket gør samfundet rigere. Og pointen går da også lidt henover hovedet på Jens Hauch:
- Sådanne strukturelle effekter kan eksistere og være argument for en permanent boligjobordning, men kun for ydelser hjernekirurgen kan lave i sin fritid, rengøring, småreparationer i hjemmet med videre. Og det lever den nuværende boligjobordning slet ikke op til, forklarer han.
Hvor stor denne effekt er, har Bo Sandberg da heller ikke mulighed for at konkretisere. Og han indrømmer, at man med et øget håndværkerfradrag kommer til støtte nogle opgaver, som ville være blevet udført alligevel.
- Er ens vinduer ved at rådne op, skifter man dem med eller uden fradrag. Men der er nogle pointer, der er værd at notere sig. Vi har et varmt marked i byggeriet, men ingenlunde overophedet. Der er stadig et stykke op til den top, vi så før finanskrisen, fortæller han og indskærper:
- Desuden er håndværkerfradraget et tiltag, som vi ved virker - det er nemt at skrue op og ned for, og som vi ser det hos DI, er det det rigtige håndtag at trække i: Nemlig at prøve at stimulere den private efterspørgsel, når nu det går nedad bakke med eksporten, forklarer han og afleverer en sidste pointe. Nemlig den, at håndværkerfradraget udgør en brøkdel af omsætningen i byggeriet som helhed.
- Regeringens forslag går jo først og fremmest på at stimulere servicedelen, så det er ret begrænset, hvor meget ekstra der tilføres byggeriet. Og på årsbasis omsætter branchen for cirka 300 milliarder kroner, hvilket jeg synes er vigtigt at tage i betragtning, understreger Bo Sandberg.
Ikke tid til svar
Dagens Byggeri kunne godt tænke sig, at have hørt regeringen til kritikken af forslaget. Men det har i skrivende stund, med coronavirus, minkforhandlinger og ministerrokade ikke været muligt at få svar fra hverken minister eller ordfører.
Dog er der klar dokumentation for aktiviteten i byggeriet. Virksomheden Billy, der står bag et regnskabsprogram benyttet særligt af små og mellemstore håndværkere kunne for nylig fremlægge tal, som viser en stigning i omsætningen på 7,1 procent blandt mere end 1.000 små bygge- og anlægsvirksomheder i 3. kvartal af 2020 i forhold til sidste års tilsvarende periode.
Spørgsmålet der efterlades bliver derfor, er branchen varm eller overophedet? Om ikke andet, bliver de 420 millioner kroner, som måske tilføres håndværkerfradraget, til gavn for både håndværkere og boligejere - om ikke i udpræget grad for samfundsøkonomien generelt.