Rækkehusene fylder mere på det danske boligmarked
Danskerne har fået markant flere rækkehuse at vælge mellem de seneste 10 år. Ifølge en ny analyse fra Spar Nord er antallet af rækkehuse nemlig steget med hele 11 procent siden 2010.
Rækkehuset har i de seneste 10 år i stigende grad været et populært valg blandt danskerne, når vi kigger på byggeaktiviteten. Ifølge en ny analyse fra Spar Nord baseret på aktuelle tal fra Danmarks Statistik er der i dag knap 43.000 flere række-, kæde- og dobbelthuse end i 2010. Det svarer til en stigning på hele 11 procent.
Til sammenligning er antallet af parcelhuse og etageboliger steget med henholdsvis 2,4 procent og 9 procent.
Antallet af nybyggede rækkehuse er særligt steget siden 2014 og toppede i 2019 med hele 5.592 nye boliger af boligtypen. Til sammenligning blev der i 2019 opført 5.030 parcelhuse.
- Der er tale om en ret markant udvikling på rækkehusmarkedet, og særligt er det bemærkelsesværdigt, at antallet af nye rækkehuse i 2019 overgik antallet af nybyggede parcelhuse. Det har vi ikke set siden starten af nullerne, fortæller cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:
- Udviklingen kan formentlig blandt andet tilskrives den demografiske udvikling mod de større byer. Rækkehusets størrelse og kvaliteter passer dels rigtig fint til de unge, der søger en større bolig efter endt uddannelse, dels til seniorer, der søger at udskifte parcelhuset med en mindre bolig med færre forpligtigelser.
Unge vælger rækkehuse
Ifølge analysen er det de unge mellem 25-29 år, der bor i rækkehus. Deres andel er steget med 32 procent de seneste 10 år. En stigning, der kun overgås af aldersgrupperne 70-79 år og 90+.
- Stigningen i antallet af unge i aldersgruppen 25-29 år indikerer også, at mange nystiftede familier gerne vil blive tæt på storbyerne, men ikke har økonomien til at købe parcelhus, siger Jens Nyholm.
Kigger man nærmere på, hvor de mange nye rækkehuse er opført, er det landets fire største kommuner, der fører an. Alene i København, Odense, Aarhus og Aalborg er der tilsammen blevet bygget over 10.000 nye rækkehuse siden 2010, svarende til en fjerdedel af alle nybyggede rækkehuse.
Knap halvdelen af dem er opført i Aarhus, København følger efter med 2.239, mens der er i Aalborg og Odense er bygget henholdsvis 1.556 og 1.471 nye rækkehuse.
Samsø vækster
Af de fire største kommuner er det dog kun København, der er i top fem over de kommuner, hvor antallet af rækkehuse siden 2010 er vokset mest i forhold til udgangspunktet.
Her ligger Samsø måske lidt overraskende i front med en stigning på 32 procent, hvilket skyldes et meget lavt udgangspunkt sammenlignet med de øvrige byer. Herefter følger Randers med 31 procent, København med 30,5 og så Silkeborg og Skanderborg 25,4 procent og 24,7 procent.
- Kommuner som Silkeborg, Skanderborg og Randers har gennem mange år tiltrukket borgere på grund af nærheden til særligt de mange arbejdspladser i Aarhus og de relativt billigere boligpriser sammenlignet med de største byer. De relativt store stigninger i antallet af rækkehuse i netop de kommuner kan derfor ses i lyset af, at mange af de borger, der er kommet til som følge af nærheden til Aarhus, også vælger at blive boende efter, de rammer pensionsalderen, siger Jens Nyholm.
Flere lejer rækkehuset
Mens der gennem de seneste 10 år er blevet bygget markant flere rækkehuse, er der også sket en udvikling i forholdet mellem antallet af rækkehuse, der er beboet af ejer, og antallet, der er beboet af lejer.
I 2010 boede der en lejer i 59,6 procent af de danske rækkehuse, og i 2020 var den andel steget med knap 4 procentpoint til 63,5.
- Her har den markante prisudvikling på ejerboliger i landets største byer givetvis spillet en rolle. Det er populært at bo i og omkring de store byer, og særligt i de fire største byer, hvor der er bygget flest nye rækkehuse, har prisniveauerne på ejerboliger nået niveauer, hvor det kan være svært for især yngre potentielle førstegangskøbere at være med, siger Jens Nyholm.
Derudover skal en del af forklaringen formentlig også findes ved det stigende antal ældre. Eksempelvis har en 75-årig, der overvejer at fraflytte parcelhuset til fordel for en mindre bolig, ikke det samme incitament til at købe som eksempelvis en 30-årig, lyder det fra cheføkonomen.
- Det har de ikke, fordi de i mange tilfælde har realiseret en pæn formue ved salg af parcelhuset, som de måske gerne vil sikre til arvingerne. Derudover giver lejeboligen også en frihed, som er attraktiv for ældre, hvor risikoen for at blive enlig stiger med alderen.