Bro pakkes ud til møgvejr
Renovering | Af Kim Krasuld |
Det er populært at sove i det fri, men det er nu ikke friluftstrenden, der har sat en del af Oddesundbroen under telt.
Oddesundbroen mellem Thyholm og fastlandet bliver i disse år renoveret over flere etaper, og den seneste tid har den blandt andet stået på malerarbejde af den ene af 1938-broens tre buefag.
Arbejdet foregår i læ for vind og vejr.
Som de fleste nok ved, er udendørs malerarbejde og dansk vejr ikke altid en perfekt kombination, så broen er pakket behørigt ind.
Den næste tid skal stilladset pilles ned, så man kan male de øvrige dele, som man ikke kan nå fra stilladset.
Klapfaget spænder over en 30 meter bred sejlrende.