Malermestre bekymrede over lukkede byggepladser
Danske Malermestre bliver kimet ned fra bekymrende medlemmer, der oplever, at bygherrer aflyser opgaver og hovedentreprenører lukker byggepladser. Direktør opfordrer til, at byggeriet skal holdes i gang.
Danske Malermestre blev torsdag morgen kimet ned af bekymrerede medlemmer, der oplever at bygherrer aflyser opgaver og hovedentreprenører lukker byggepladser.
- Situationen er meget alvorlig for både underentreprenører og deres ansatte. Statsministeren har opfordret alle dem, der kan arbejde hjemmefra, til at gøre det, men det gælder jo netop ikke byggeriet. Derfor må vi sige, at bygherrer og hovedentreprenører, der gør dette, risikerer et erstatningsansvar over for underentreprenørerne. Danske Malermestre opfordrer til, at bygherrer og hovedentreprenører holder hovedet koldt, og så vidt muligt holder gang i byggeriet, siger direktør i Danske Malermestre, Ole Draborg.