Rådgivere vinder opgave på universitetsbyggeri
Arkitektur | Af kras |
Et konsortium bestående af EKJ, Dall & Lindhardtsen og KHR Architecture har netop vundet en større opgave på SDU-SUND.
Der er tale om en større opgave indenfor byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering og fagtilsyn på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), der opføres på Syddansk Universitet. Konsortiet består af EKJ, Dall & Lindhardtsen og KHR Architecture, og V2C og Geo er med på opgaven som underrådgivere.
Opgaven gælder følgende entrepriser:
- Entreprisen for: Råhus, gulve og byggeplads.
- Entreprisen for: Lukning og facade.
- Fagentreprisen for: Tagdækning.
- Entreprisen for: Komplettering, tømrer, smed, maler, gulve, fast inventar, slutrengøring.
Opgaven har et samlet rådgiverhonorar på 20 millioner kroner, og der er i udbuddet stillet høje krav til kompetencer og erfaring. Anlægssummen på det samlede byggeri er på cirka en milliard kroner.
- Vi er stolte over at skulle hjælpe Vejdirektoratet med dette spændende projekt, som skal gennemføres over de næste tre år. Vi glæder os til at tage fat på arbejdet sammen med et dedikeret team, siger administrerende direktør Henrik Juul Sørensen i EKJ på vegne af konsortiet.