Tømrere møder tømrersønnen fra Nazareth
Håndværk | Af Hans-Henrik Lærke |
"Av for sa... - øh ... Søren". Rammer hammeren en finger og ikke sømmet, opstår dilemmaet. For hvad siger en tømrer, når han står ansigt til ansigt med sin fagfælle, tømrersønnen fra Nazareth.
SORØ: Der ryger en finke af panden, når en finger, tå eller et bart stykke skind kommer i klemme. Det gælder også selvom arbejdspladsen er Sorø Klosterkirke, hvor tre tømrere fra HEJ Tømreren holder til, mens restaureringen af den store middelalderkirke fra sidste del af 1100-tallet står på i de Herrens år 2019-2021.
- Pludselig står man ansigt til ansigt med ham på korset, siger Henrik Mikkelsen og bryder ud i et grin, da han tænker på de gange, han har følt behov for at sætte ord på sin smerte.
Jeg synes, det er en fantastisk arbejdsplads, hvor man mærker historiens vingesus.
Medejer Mikael Høgh
HEJ Tømreren
Han er selv fra Sorø og kender kirken, men i disse år er det hans arbejdsplads.
- Tonen er den samme her på arbejdspladsen som andre steder. Snakkene er også de samme, men emnerne varierer. Man lærer nogle nye ting, når man går sammen med konservatorer i de her rammer, siger han og lader blikket glide op under kirkens loftbuer.
HEJ Tømrerens arbejde på restaureringsprojektet begyndte i februar 2019, og de skal efter planen være i kirken frem til november 2020. Entreprisen indbefatter registrering af historisk inventar, demontering, flytning og indpakning af genstandene, så stilladsarbejderne, konservatorerne og snedkerkonservatorerne kan komme til.
Pas på med kobenet
Mens den "store mester", som den jødiske håndværker Jesus blev kaldt fra tid til anden, overvåger sine kollegers arbejde, er den daglige ledelse lagt i hænder på Mikael Høgh. Det er langt fra den første kirke han arbejder i, men det er hidtil den største.
- Det er specielt at have Klosterkirken som sin arbejdsplads. Man er nok mere præcis og skånsom, når man arbejder her. Det er historisk inventar, vi har med at gøre. Man sætter ikke bare lige kobenet under de gamle kirkebænke. Man arbejder stille og forsigtigt og pakker genstandene ind i bobleplast, fortæller han om fremgangsmetoden.
Alle kirkens bænke er blevet flyttet (indtil flere gange) under restaureringen. Alt bliver registreret og nummereret, så det kan sættes tilbage på præcis samme sted. Det gælder naturligvis også prædikestolen, som i løbet af januar skal skilles ad og tages ned.
- Jeg synes, det er en fantastisk arbejdsplads, hvor man mærker historiens vingesus. I løbet af arbejdsdagen ser man en masse detaljer i kirken, som andre ikke kommer lige så tæt på. Det er jo ikke hver dag, man befinder sig 10 meter oppe over kirkegulvet og kan nærstudere kalkmalerierne og de latinske inskriptioner, siger Mikael Høgh.
Mens arbejdet står på, er kirken fortsat åben for besøgende, og der bliver også holdt gudstjeneste.
Hverken præst, degn eller tømrer
De kirkelige rammer sætter ifølge Mikael Høgh et præg på omgangstonen. Der bliver bandet lidt mindre og skruet ned for det grove sprog. Tonen til byggemøderne er også meget rolig, hvilket er en stor fordel, fordi det får samarbejdet mellem diverse faggrupper til at glide lettere.
Desuden har Klosterkirkens indeklima - i hvert fald om vinteren - vist sig at være en behagelig fordel for de tre altmuligmænd. Det regner nemlig hverken på præsten, degnen eller tømreren.
- Der er en konstant temperatur uden de store udsving, fortæller Mikael Høgh.
HEJ Tømreren, hvor Mikael Høgh er medejer, har værksted i Dianalund. Firmaet har foruden opgaver i diverse kirker også opgaver på en fredede bygninger, som kræver, at eksempelvis vinduer ikke bare skiftes ud med nye eksemplarer anno 2020. Det skal være af den samme slags, så bygningernes historiske præg og kulturarv ikke går tabt. Derfor har firmaet oftest to mand hjemme på værkstedet, hvor de renoverer kitsprossede vinduer og andre gamle byggematerialer.