Mere end 8.000 besøgte Building Green
Erhverv | Af Torben Jastram |
Årets grønne byggemesse i København blev igen en succes for arrangørerne, selvom en besøgsrekord udeblev.
KØBENHAVN: I alt 8.033 personer valgte at bruge nogle timer på Building Green 2019, som løb af stablen i Forum onsdag og torsdag.
Det var ikke helt nok til at slå rekorden på 8.100 fra 2017 - men mere end rigeligt til at der begge dage var godt fyldt i den gamle hal på Frederiksberg.
Årets messe var den niende af sin slags i Forum, og arrangørerne har allerede meldt ud, at den vender tilbage næste år - hvor der også bliver afholdt Building Green i Aarhus, Hamborg og München.