SHL skærer 20 stillinger væk
Arkitektur | Af Torben Jastram |
Schmidt Hammer Lassen afskediger 20 af virksomhedens 180 ansatte.
På tegnestuen i Aarhus siger man farvel til 13 kollegaer, mens der nedlægges syv stillinger på kontoret i København. Det er resultatet af en sparerunde hos arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen, skriver Politiken Byrum.
- Det er ikke noget usædvanligt i vores branche, at vi tilpasser antallet af medarbejdere til de opgaver, vi har, men det er selvfølgelig altid superærgerligt, at man er nødt til at sige farvel til medarbejdere, forklarer Sanne Wall-Gremstrup, adm. direktør i Schmidt Hammer Lassen.
Virksomheden blev sidste år solgt til amerikanske Perkins+Will. SHL har ud over de to danske kontorer også en afdeling i Shanghai.